'Vild med dans' indfører stand-in for skadet danser

Den skadede Thomas Bo Larsen måtte mandag trække sig fra ”Vild med dans”, men hans ven fra bokseklubben bliver stand-in.
Per Fanefjord Laursen

Den skadede skuespiller Thomas Bo Larsen måtte mandag trække sig fra TV2s ”Vild med dans”, men nu har han fundet en stand-in.

Det er den 21-årige Anders Krogh Jørgensen fra Gladsaxe Bokseklub, som noget usædvanligt træder ind som stand-in for Thomas Bo Larsen.

Det er første gang i ”Vild med dans”-historien, at en deltager ikke har kunnet danse i premiereprogrammet.

"Vi syntes, det var utrolig ærgerligt for både seerne og Thomas – og selvfølgelig også for Mie, der lige er kommet tilbage efter et års barsel og havde glædet sig til at danse. Derfor overvejede vi Thomas’ forslag om en stand-in. Meningen er, at Thomas skal være med hele vejen og støtte sin stand-in, om man så må sige," siger TV 2s underholdningschef, Gitte Madsen.

Anders Krogh Jørgensen har bokset i syv et halvt år og træner fem dage om ugen. Dansetræning har han derimod ikke haft noget af, og det er med både spænding og ydmyghed, at han tager imod udfordringen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også