Global: Boris undskylder fodboldartikel fra 2004

London-borgmester undskylder for magasinartikel fra 2004, Showtime afviser OTT planer, Expressen opfattes useriøs, og tv-rapport samler støv i Norge.
Per Fanefjord Laursen

Boris siger undskyld
Londons højprofilerede borgmester Boris Johnson undskylder for en artikel i 2004 i Spectator Magazine, hvor han var redaktør på det tidspunkt. Artiklen hævdede at fulde fans var skyld i katastrofen på Hillsborough-station i 1989. Johnson's undskyldning dukker op, efter en ny rapport har kastet nyt lys over en politi mørklægning af årsagerne til katastrofen på Sheffield Wednesday's Hillsborough football, der kostede 96 mennesker livet, skriver Guardian.

Showtime afviser OTT
Kabel tv selskabet Showtime, der ejes af CBS, kommer ikke med en såkaldt over-the-top løsning i overskuelig fremtid. ‘Going over-the-top’ er betegnelse for, at kabel-tv selskaber tilbyder sine programmer online som on-demand. Branchen forudser, at betalings-tv branchen bevæger sig i den retning, som også HBO har lagt an til, skriver LAtimes.

Expressen er mest useriøs
Når det gælder om at være "useriøs", havner svenske Expressen i toppen af en ny måling. 40 procent af de adspurgte i en ny svensk analyse knytter Expressen til betegnelsen "useriøs". Aftonbladet landede på en andenplads med 39 procent, viser en Yougov varemærkeanalyse baseret på 2000 respondenter, skriver kampanje.

Rapport samler støv
Rapporten ‘Tv, mangfold og valgfrihet’, der skulle give nye løsninger på øget valgfrihed og mangfoldighed for de norske tv-husstande tog mere end et år at skrive. Men 17 måneder efter rapporten blev afleveret, er der ikke sket mere. Fagdirektør i Forbrukerrådet, Thomas Nortvedt, er skuffet, og afventer fortsat politisk opfølgning på de konkrete tiltag i rapporten. Det såkaldte Sønneland-udvalg anbefalede dog aldrig, at Kulturdepartementet skulle gripe ind mod tv-distributørenes kanalpakker og gennemtvinge et frit kanalvalg. Udvalget noterede sig, at 37 procent af de norske husstande ikke var klar over, hvilke valgmuligheder de har for at vælge tv-leverandør, skriver resume.se

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også