TV3 bakker ud af lørdagsopgør

TV3 vælger at trække et nyt program ud af lørdagskrigen, før tv-opgøret overhovedet er kommet i gang.
Per Fanefjord Laursen

TV3 sender kun to runder med  'Kendis Undercover', så ryger den på hylden, indtil DR1 og TV 2's lørdagskrig har raset ud.

Programmet ryger ud af sendefladen to uger efter lancering, når DR1 og TV 2 buldrer af sted med deres respektive lørdags-satsninger, genudsendelsen af 'Matador' og en ny omgang 'Voice - Danmarks største stemme'.

"Vi synes, det er synd, at fyre et så godt program som 'Kendis Undercover' af overfor to så stærke konkurrenter, så vi tager det af sendefladen af konkurrent-hensyn,", siger pressechef på TV3 Søren Hedman til ekstrabladet.dk.

Han erkender, at DR's og TV 2's tilbud til seerne lørdag er så gode, at det ville være spild at forsøge at tage kampen op.

Efterårets kamp om weekendseere bliver i det hele taget en speget affære, hvor DR1 blander sig med 90'er hit, og TV 2 svarer igen med to tunge underholdningsskud i bøssen.

De 10 resterende Kendis-afsnit bliver alle sendt på et senere tidspunkt i løbet af efteråret.

TV3 byder i stedet på en genudsendelse af onsdagens 'Junior Masterchef' og film kl 21.00.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også