Helveg: Rigide cookie-forbud er uacceptable

Danske Medier vil bekæmpe en ensartet anti-cookie-løsning, som gælder slags hjemmesider, uanset indhold og form, og som kriminaliserer alle, der ikke følger trop.
Per Fanefjord Laursen

Erhvervsstyrelsen understreger i dag, at alle hjemmesider, som bruger cookies, men som ikke beder brugerne om aktivt samtykke, overtræder cookiebekendtgørelsen, skriver Politiken.

Det skal virksomheder ifølge ny lovgivning tilbage fra december sidste år. Erhvervsstyrelsen har dog svært ved at overvåge alle sites, og man har også givet virksomheder ekstra tid til at omstille sig, før den skruer bissen på, oplyser kontorchef Brian Wessel i avisen.

Viceadministrerende direktør i Danske Medier, Morten Helveg Petersen, oplyser i dag, at Danske Medier er i dialog med Erhvervsstyrelsen og i gang med at undersøge tekniske muligheder for at leve op til reglerne på området.

Han pointerer, at danske medier og virksomheder skal have konkurrencevilkår på linje med de øvrige EU-lande.

Hvorfor er Danske medier kun nået til en dialog med Erhvervstyrelse i august 2012, når ny en lov trådte i kraft i december?

“Dialogen har stået på i tre år med Telestyrelsen og siden Erhvervsstyrelsen, fordi der er forskellige opfattelse af, hvad EU mener om dette, men også mange forskellige tilgange til løsinger i alle landene,” siger Morten Helveg.

Har Danske Medier/FDIM syltet problematikken og håbet på at den gik i sig selv?

“Man har altid haft muligheden for at framelde sig cookies, og processen er i bevægelse. Vi prøver samtidig på at afmystificere emnet. Det gavner ikke debatten, at cookies nu bliver omtalt som spyware i medierne.”

Hvad er det for 'tekniske muligheder', der endnu ikke er belyste, som skal til for at kunne leve op til reglerne på området?

“I UK har man arbejdet med en bjælke i toppen af sites som anskueliggør, at man kan framelde sig cookies. Men der er mange muligheder for mærkeordninger. Vor interesse i dialogen er, at der ikke kommer én færdig løsning, som sættes ned over alle danske sites - både private mediesites og alle andre former for hjemmesider. Hertil en løsning, som ikke kriminaliserer alle danske sites."

 

Morten Helveg henleder opmærksomheden på, at Danske Medier har udviklet egen mærkningsordning, hvor brugerne kan få viden om hvad cookies er, og hvordan de fungerer.  Han henviser til siden www.minecookies.org.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også