Seerne troede ikke rigtig på FCK

Seernes forventninger til FCK’s chancer i Champions League-kvalifikation var små, og mange gav aldrig kampen og TV3+ en chance.
Per Fanefjord Laursen

Forventningerne til FCK’s chancer mod den franske klub Lille i tirsdagens Champions League-kvalifikation var åbenbart små.

Det fremgik af et beskedent antal tilskuere i Parken i aftes og et afdæmpet seertal forhold til, hvad man kunne forvente.

Der var 227.000 seere på TV3+, der så FCK klare sig overraskende godt mod det bedre franske hold.

Seetallet til returopgøret om én uge bliver givetvis bedre, og kommer FCK igen med i det fine selskab, er der udsigt til høje seertal, der kan måle sig med DR1 og TV 2.

FCK’s Champions Legue møde med storklubben Chelsea i 2011 blev set af 720.000 seere, og da FCK mødte Barcelona i Champions League den 2. november 2010, blev den kamp overværet af 891.000 seere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også