Metroxpress: Juli den ringeste måned

I forbindelse med sin afgang fra Berlingske Media i mandags, lagde nu tidligere annoncedirektør Søren Hyldgaard ikke skjul på, at sommerens annoncesalg havde været elendigt - og især juli en katastrofe. Det billede kan adm. direktør Søren Riis, Metroxpress, til dels genkende fra de otte dage, Metroxpress udkom i juli inden den årlige sommerlukning, fortæller han. Hvordan er sommer forløbet salgsmæssigt hos jer?

I forbindelse med sin afgang fra Berlingske Media i mandags, lagde nu tidligere annoncedirektør Søren Hyldgaard ikke skjul på, at sommerens annoncesalg havde været elendigt - og især juli en katastrofe. Det billede kan adm. direktør Søren Riis, Metroxpress, til dels genkende fra de otte dage, Metroxpress udkom i juli inden den årlige sommerlukning, fortæller han.

Hvordan er sommer forløbet salgsmæssigt hos jer?

"Salgsmæssigt har der ikke været noget at råbe hurra for. Nu havde vi kun otte udgivelsesdage i juli, så påvirkningen er begrænset, men juli har været den ringeste måned i år i forhold til sidste år."

Har I kunnet holde budget i juni og juli på print og net?

"På print var juni en rimelig måned i forhold til sidste år, mens juli var noget under. Samlet set følger juni/juli den trend, vi har set på dagbladsmarkedet indtil videre i år. Vores online omsætning er noget over sidste år og tæt på det forventede."

Hvor meget ligger i over/under sidste år?

"Dagbladsannonceringen i de landsdækkende dagblade ligger i index 88 år til dato. MetroXpress og 24timer ligger samlet i index 94 (i perioden 1. januar – 14. august) ifølge tal fra Admonitor.dk (Metroxpress index for antallet af annoncer i de landsdækkende dagblade, red.)."

Har sommeren ændret på jeres forventninger til resten af året og hvordan?

"Nej. Vi tror, vi har et rimeligt billede af, hvordan året vil ende, men vi håber da, at vi kan blive positivt overrasket!"

JP: Ingen overraskelser
Hos Jyllands-Posten melder annoncedirektør Morten Kallmeyer til gengæld om en juli uden de store overraskelser - positive som negative.

"På print er juli forløbet som forventet. Den blev marginalt dårligere end juli 2011, men lidt bedre end vi havde forventet. På net er juli til gengæld blevet meget bedre end både juli 2011 og vores forventninger. Her oplevede vi et markant løft i forhold til juli sidste år."

Har sommeren ændret på jeres forventninger til resten af året og hvordan?

"Sommeren har ikke ændret vores forventninger til resten af året, hvor vi forventer, at tendenserne fra 1. halvår fortsætter, og at niveauet i forhold til sidste år også bærer præg af, at der var valg i 2011," siger Morten Kalmeyer.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også