Sydsvenskere glade for dansk tv

Sydsverige er ganske glade for dansk tv, viser en undersøgelse foretaget for Øresundskomitéen. 31 pct. har angivet, at de ser dansk tv mindst en til to gange om ugen. Det skriver Politiken. Men begejstringen for nabolandets tv-udbud er ikke tilsvarende på Sjælland. Her er det kun 9 pct. af københavnerne der har angivet, at de ser svensk tv.
MediaWatch

Sydsverige er ganske glade for dansk tv, viser en undersøgelse foretaget for Øresundskomitéen. 31 pct. har angivet, at de ser dansk tv mindst en til to gange om ugen. Det skriver Politiken.

Men begejstringen for nabolandets tv-udbud er ikke tilsvarende på Sjælland. Her er det kun 9 pct. af københavnerne der har angivet, at de ser svensk tv.

København for provinsiel
Undersøgelsen viser generelt, at kulturfordelingen mellem Skåne og København er skæv - på alle kulturpunkter er Sydsverige mere begejstret for København end omvendt. Og det er en tendens, der irriterer Finn Lauritzen, direktør i Øresundskomiteen.

”København er større end Malmø, så det er naturligt, at den har en større magneteffekt. Men københavnere er også lidt gumpetunge - vi har nok i os selv, men vi er ikke så fantastiske, som vi selv går og tror,” siger han og forsætter:

”Når det gælder kulturudbud, er København mere provinsiel, end den burde være. Noget af det, der kunne gøre København mindre provinsiel, er at være en del af et større Øresundssamarbejde,” siger Finn Lauritzen.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også