Radio 24syv lancerer en promotion-gemmeleg

Radio 24syv lancerer i morgen en konkurrence- og promotionevent i otte provinsbyer for at styrke kendskabet til radioen ude i landet.
Per Fanefjord Laursen

I morgen kan folk i otte danske provinsbyer få sig en gratis radio. 

Radio24syv har placeret et antal radioer til fri aflytning og afhentning fra kl. 9.30 i Århus, Roskilde, Herning, Esbjerg, Aalborg, Odense, Randers og Kolding.

I alt cirka 500 specialdesignede radioer står frit fremme forskellige steder i centrum af byerne, og ud af højttalerne strømmer Radio24syv.  

Radioen og radioprogrammerne er til fri afbenyttelse, men Radio24syv vil gerne følge med i, hvor radioerne havner, og hvordan lytterne bruger dem. Derfor opfordres de nye ejere til at tage et billede af radioens nye ”hjem” og sende det til websitet jagten.radio24syv.dk.

Den gratis radio er designet af den britiske designer Christopher McNicholl og fremstillet af genbrugspap.

Hver radio fungerer samtidig som et konkurrencelod. Med den er man automatisk med i konkurrencen om en Beolit12 radio fra B&O til en værdi af 5.495 kr.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også