Ny SBS Radio-kabale tager tid
Ifølge MediaWatchs oplysninger er store dele af medarbejderne i Det Danske Radiobureau sagt op.
Den nye SBS Radio organisation er på plads om ca. 60 dage, lover direktør Jim Receveur på Radioassisant.com
Han vil bruge de første 30 dage efter sommerferien på at lære sine chefkollegaer og SBS nærmere at kende. De næste cirka 30 dage bruges på at udtænke, hvordan den nye SBS organisation skal se ud.
Ifølge MediaWatchs oplysninger er store dele af medarbejderne i Det Danske Radiobureau sagt op.
Jim Receveur skal samtidig vænne sig til at være del af en større direktørgruppe i SBS regi - med Henrik Ravn forenden af bordet.
Først ud på efteråret går Receveur i gang med at udtænke, hvorledes de seks radiobrands skal positioneres over for hinanden - og DR.
Indtil videre er det stort set business as usual. Radio 100 sælgere er flyttet sammen med SBS’ salgsafdeling på H. C. Andersens Boulevard i Københavns centrum, hvor hele SBS (radio, tv og salg, analyse m.v.) sidder.
Programafdelingerne for SBS stationerne sidder i Skovlunde og ”New Radio stationerne” er stadig på Rådhuspladsen, ligesom ”New Radio stationerne” fortsat sender fra Rådhuspladsen.