Global: News Corp. ramt af mia. tab

Kæmpetab hos News Corp.
Per Fanefjord Laursen

Kæmpetab hos News Corp.
News Corporation tabte 1,2 mia. pund i 2. kvartal. Det skal sammenlignes med et overskud på 683 mio. pund i samme periode 2011. News Corp er bl.a. ramt af udgifter til telefonaflytningssagen, kombineret med vigende seertal til egne tv-formater, som f.eks. ‘American Idol’ og skuffende billetsalg til produkter fra News Corp’s Hollywoodfilm. Resultatet var ringere, end analytikere havde forventet, og aktien faldt, skriver Guardian.

SAS opretholder mediainvesteringer
SAS søger for første gang i ti år et nyt skandinavisk mediabureau, samtidig med at SAS i 1. halvår indkasserede et tab på 760 mio. svenske kr. Selskabet skal spare fem milliarder svenske kr. i løbet af 2012 og 2013. SAS forsikrer dog, at markedsbudgettet er intakt, og mediainvesteringerne ikke svækkes. “Selv om vi har et koncernunderskud efter første halvår, så har vi adgang til midler til reklame og kommunikation, og vi har heller ingen planer om at ændre i vore reklameinvesteringer,” siger koncerndirektør for salg- og marked i SAS, Eivind Roald, til Kampanje.

US: Filmleje vigende
De amerikanske forbrugere lejer færre film. Det samlede antal film lejet i 1 halvår er faldet med 10 procent i forhold til 2011, viser undersøgelse fra NPD Group, skriver LA Times. Leje af DVDer og high-definition Blu-ray disks faldt med 17 procent, mens online leje via udbydere som Comcast, iTunes og abonnementservice, som f.eks. Netflix, "kun" voksede med 5 procent. En film på en fysisk disk er stadig den mest almindelige måde at leje film på i USA. Det sker i 62 procent af tilfældene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også