Fynske: Berlingskes regionale medier interessante

Forlydenderne om Mecoms potentielle frasalg af Berlingske Media har sat gang i spekulationerne i mediehusene. Hos Fynske Medier er der klar interesse i at købe eller på anden måde overtage dele af Berlingske Media (for eksempel som en del af et konsortium af flere forskellige medieaktører), hvis muligheden skulle opstå. Det siger adm. direktør Per Westergård til Mediawatch. Berlingske Media har dog ingen aktiviteter i kerneområdet Fyn, så det er ikke her, at Fynske Medier ser potentialet.
Per Fanefjord Laursen

Forlydenderne om Mecoms potentielle frasalg af Berlingske Media har sat gang i spekulationerne i mediehusene.

Hos Fynske Medier er der klar interesse i at købe eller på anden måde overtage dele af Berlingske Media (for eksempel som en del af et konsortium af flere forskellige medieaktører), hvis muligheden skulle opstå. Det siger adm. direktør Per Westergård til Mediawatch.

Berlingske Media har dog ingen aktiviteter i kerneområdet Fyn, så det er ikke her, at Fynske Medier ser potentialet.

“Men vi ser os gerne som en del af fremtidige løsninger også uden for Fyn,” siger chefredaktør siger Per Westergård.

“Vi har i forvejen et godt samarbejde både kommercielt og redaktionelt med Syddanske Medier (JyskeVestkysten), og hvis vi på nogen som helst måde kan styrke dette samarbejde, så ligger det lige til højrebenet.”

Uudnyttet synergi gevinst venter
Fynske Medier har ikke et samarbejde med Berlingskes ugeaviser i Syd- og Sønderjylland eller med uge- og dagblade i Midtjyske Medier. Men hvis muligheden skulle opstå, vil Per Westergård og kollegaer klart udforske potentialet.

“For os handler det ikke nødvendigvis om opkøb. Det handler ikke partout om, at Fynske Medier skal eje en masse. Vi kan bare se, at hvis danske lokal- og regionalaviser fremover skal bevare en tilstrækkelig udviklingskraft, så er det nødvendigt at frigøre flere af de synergier, der ligger mellem provinsens mediehuse. Uanset hvordan dette sker, så vil vi virkelig gerne være en del at dette.”

Hvis et frasalg kommer på tale, håber Per Westergård, at der fastholdes et overliggende fokus på at bevare mangfoldighed.

“Jeg håber, at flest mulige lokalområder får mulighed for at opretholde et selvstændigt dagblad som lokalt talerør og som katalysator for lokal debat og udvikling – på samme måde, som vi på Fyn har tænkt os i mange, mange år at fastholde både Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende som selvstændige dagblade med udgangspunkt i henholdsvis Svendborg og Odense,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også