Jesper "Kasi" ønsker fogedforbud mod Ekstra Bladet

Jesper ' Kasi' Nielsen, hans søster og moderen har via deres advokat begæret fogedforbud mod, at Ekstra Bladet bringer flere oplysninger om deres verserende sag med staten.
Per Fanefjord Laursen

Jesper ' Kasi' Nielsen, hans søster og moderen har via deres advokat begæret fogedforbud mod, at Ekstra Bladet bringer flere oplysninger om deres verserende sag med staten.

"Vi har forsøgt at få at vide, hvor Ekstra Bladet har modtaget oplysningerne fra. Det har vi ikke kunnet få oplyst, og det er vores opfattelse, at I må have fået oplysningerne fra nogen, som ikke havde dem berettiget, og I derfor ikke må trykke oplysningerne," siger familiens advokat Henrik Haldbo,  Holck-Andersen og Tyge Sørensen, til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets advokat tager begæringen om fogedforbud med ro.

"Vores vurdering er, at der ikke er grundlag for et fogedforbud. Materialet, som ligger til grund for artiklerne, er fremkommet helt lovligt. Og der er tale om særdeles relevante oplysninger," siger Carlo Siebert, advokat ved Ibfelt-Siebert.

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro slår fast, at hun ikke vil afsløre avisens kilder:

"Jeg kan stå fuldstændig inde for de historier, vi har kørt de seneste dage," siger Karen Bro.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også