TV 2 lancerer ny reportageserie i blå blink-genren som en del af aftenflade i efteråret. Det skriver tv-stationen i en pressemeddelelse.
To videojournalister fra produktionsselskabet Freeport Film har i fire måneder fulgt nogle af Danmarks hårdeste kriminelle i Statsfængslet Østjylland, der tæller over 200 fanger fordelt på fem afdelinger - overvåget af 200 kameraer og 255 ansatte.
Det er blevet til reportageserien 'Fangerne', der tæller otte programmer, som TV 2 viser i efteråret - første gang torsdag d. 16. august kl. 20.50.
I løbet af programserien fortæller 18 indsatte om deres liv bag fængslets meterhøje mure.
Freeport Film producerer bl.a. også 'Krimi 5' til SBS Media og stof bag programrækken 'Pessimisterne' på DR2.
- LR