DR på FM og DAB dominerer i dag mediebilledet med en lytteandel på ca. 75 procent – hvilket fortsat er noget mere end pubcasters i de lande, Danmark ofte sammenligner sig med.

Men det monopolbrud, som politikerne i 90’erne ikke ønskede, og som andre politikere og markedet senere ikke rigtigt kunne forløse, kan komme med tiden. Tid, nye vaner og nye generationer vil åbne op for en mere jævnbyrdig balance, der ligner andre lande.

I dag er ca. én mio. danskere over 65 år, og de tilhører en anden generation mediemæssigt. De er opvokset, og har haft et voksent liv, i en reguleret og afgrænset medieverden - især på radio.

Mangfoldighed uden at svigte DR
Den yngre halvdel af befolkningen - de 12 til 40 årige - har i dag et noget mere fragmenteret radioforbrug end den generelle befolkning:

De tilbringer 64,9 procent af lyttetiden på DR, især P3 med 37 procent af pålgruppen - mens 35,7 procent af tiden sker på private radioer. En flig går til Radio 24syv, der er usynlig blandt de unge.

Loyaliteten til DR hos de yngre er dog ikke svækket. De spreder blot deres lytning mere på flere kanaler, end den forgående generation, men hele 80 procent af dem besøger DR i løbet af en uge.

Det er relevant for DR’s langsigtede mediestrategi - ligesom det kan interessere hele mediemarkedet, politikere, kommentatorer m.m., at det kvantitative monopolbrud på radio realiseres. Men spørgsmålet er blot, om man ude videre kan spejle nutidens unge radioforbrug 5-10-15 år frem, og så se et billede af fremtidens medieforbrug for hele befolkningen?

Alder og generation trækker hver sin retning
Både ja og nej. Der er to faktor, der spiller ind, vurderer Dennis Christensen, DR Medieforskning - alderseffekten og generationseffekten - men hvad der vægter mest, er svært at bedømme.

Mennesker ændrer sig med alderen. Synet på boligskat ændres, når man bliver boligejer, musiksmag er ikke længere oprørsk og provokerende, og børnenes musik begynder at lyde frygteligt. Denne effekt er konservativ.

“Vi ser f.eks. at jo ældre du bliver, jo mere DR lytter du til og desto mindre finder du eksempelvis interesse i rendyrket reality tv,” siger han

Vi er præget af vores tid
Men der er også generationseffekten, som trækker modsat. Det står f.eks. helt klart, at ældre mennesker i dag ikke kommer til at bruge voldsom lang tid på Facebook. Det er en generationsting. Interesse og vaner ændres i takt med ny generationer kommer til.

Overføres det til radiomediet, forudser Dennis Christensen ændringer over lang tid.

“Det bliver markant vanskeligere for DR at have samme kontakt til befolkningen som nu. Fremtidens voksne, modne mediebrugere ikke vil være vokset op med DR, da DR havde monopol – deres forhold til DR vil være et andet. De er vokset med et enormt udbud af medier,” siger han.

“Så kommer spørgsmålet - vil fremtidens ældre så kræve at kunne hygge sig med den platte del af reality-genren på plejehjemmet. Måske, måske ikke – mennesker er jo forskellige. Men faktum er, at nutidens unge har en helt anden en mediekulturel ballast med sig, når de bliver ældre, og den er givevis en faktor.”

'Digital Natives'
Til gengæld er der en helt uforudsigelig faktor, som selv DR Medieforskning ikke tør kortlægge, erkender Dennis Christensen.

”Der er en anden uforudsigelig faktor, der i hvert fald påvirker radioforbruget," siger han og uddyber:

”Vi kan godt forudse de 25-40-åriges fremtidige adfærd, hvordan de vil lytte radio og bruge andre medier fremover. Men 'digital natives’ er uhyre svære at greje. Det er de 12-25 årige, der aldrig har kendt andet end kraftig internetadgang og Smartphones. De er af en generation, der vil finde deres musik og anden lyd af helt andre veje – lige det vil ha', når de vil ha' det. De sætter god gammel FM-radio og traditionel afvikling af musik under pres. Men efterlader måske luft til mere taleradio,” spår Dennis Christensen.