DR og TV 2 tavse om OL-budget

Der er blevet fyret godt op for OL-kakkelovnen på begge kanaler, men hverken TV 2 eller DR vil afsløre, hvad dækningen koster.
MediaWatch

De Olympiske Lege er i fuld gang, og det er noget, som trækker danskerne til skærmen – i år mere end nogensinde, hvor seertallene er steget eksplosivt. Det er TV2 og DR godt klar over, så derfor er der sat fuldt blus på dækningen spredt over fem kanaler.

Men hvad sådan et OL-budget koster, er der ingen af de to der vil ud med.

DR sender ca. 700 timers OL – når radio ikke er talt med, og man har sendt 59 mand til London.

”Vi er ikke forpligtet til at oplyse, hvad dækningen koster, men jeg kan forsikre seerne om, at vi har et stramt budget, der bliver udnyttet til sidste blodsdråbe. Vi er meget opmærksomme på, at vi har en særlig forpligtelse, fordi vi er licensfinansierede,” siger DRs sportschef Tine Bendix til B.T.

TV 2 sender omkring 200 timers OL på 17 dage, hvis man ikke medregner 24-timers-kanalen. Derudover har de webkanal med 24 timers OL på TV 2 Play, og de har over 60 medarbejdere i London.

”Det ville være dumt at oplyse, hvad det koster os at sende herovre fra. Det holder vi som en forretningshemmelighed.
Og det samme gælder i forhold til hvad vi har betalt for rettighederne,” siger TV 2’s sportschef Frederik Lauesen til B.T. fra London.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også