Danske designere skal lege med Google

Det danske designbureau Cuban Council oplyser på deres blog, at de skal til at arbejde med den amerikanske internetgigant Google. Det skriver Comon.dk. "Vi er glade for at kunne oplyse, at en del af vores ansatte starter hos Google for at fokusere på designarbejdet med Google+," skriver de.
MediaWatch

Det danske designbureau Cuban Council oplyser på deres blog, at de skal til at arbejde med den amerikanske internetgigant Google. Det skriver Comon.dk.

"Vi er glade for at kunne oplyse, at en del af vores ansatte starter hos Google for at fokusere på designarbejdet med Google+," skriver de.

Sitet TechCrunch beskriver aftalen som et 'mini-opkøb', men det er dog stadig uklart hvorvidt Cuban Council skal leve videre på egen hånd.

Google er på vanlig vis ikke særlig meddelsom om aftalen, ligesom de heller ikke vil oplyse pris.

"Cuban Councils unikke tilgang til design har givet dem mulighed for at lave visuelle identiteter for nogle af nettets mest kendte brands. Vi har også arbejdet med dem i årevis og mener, at de vil passe godt ind hos os," siger en talsmand fra Google til Techcrunch.

Cuban Council skal blandt andet arbejde med Googles sociale initiativ, Google+. Her oplever man stor vækst i øjeblikket. De mobile apps ligger grafisk langt foran konkurrenten Facebook, og det er det arbejde, man skal fortsætte.

Cuban Council er blandt andet stiftet af danskerne Toke Nygaard og Michael Schmidt. Firmaet har været kendt for at afvise ordrer fra store firmaer som Yahooo!, for at bibeholde den kreative kontrol.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også