Genudsendelser hitter på tv

Når kalenderen siger sommertid, betyder det som regel, at tv bliver præget af genudsendelser. Men det er ikke nødvendigvis en skidt ting, for danskerne elsker gensynet med nogle af årets bedste programmer. Det skriver Tvtid.dk.

MediaWatch

Når kalenderen siger sommertid, betyder det som regel, at tv bliver præget af genudsendelser. Men det er ikke nødvendigvis en skidt ting, for danskerne elsker gensynet med nogle af årets bedste programmer. Det skriver Tvtid.dk.

På DR1 er Peter Ingemanns genudsendelsprogrammer med det bedste fra 'Hammerslag' blevet det mest sete program på kanalen overhovedet de sidste to uger. Også genudsendelsen af 'Rejseholdet' og 'Gintberg på Kanten' ligger i Top 10 over de mest sete programmer.

På TV 2 er både 'Han, hun og haven', 'Liebhaverne' og 'Hvem vil millionær?' i Top 10 over mest sete programmer. På søsterkanalen Zulu er 'Venner' det mest sete tv-program overhovedet (hvis man ser bort fra fimene i Sommerbio), selvom det er det program der ubestridt er blevet genudsendt flest gange, både på Zulu og hovedkanalen.

Hos TV 3 er det især de amerikanske serier som gamle afsnit af 'How I Met Your Mother' og 'Two and a Half Men,' der hitter, mens det hos SBS mere er de egenproducerede programmer som 'De Unge Mødre' og 'Mig og Min Mor', som seerne ikke ser ud til at blive trætte af.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også