Sky's økonomiske muskler løfter lønninger

Sky's dramasatsninger presser skuespillerlønninger i vejret, tv og internet driver norsk annoncevækst, og MSNBC.com gjorde noget uhørt...
Per Fanefjord Laursen

Sky presser lønningerne i vejret
BBC’ afgående topchef,  Mark Thompson, anklager Sky for at drive lønninger til værter og skuespiller i vejret, i takt med at Sky udfordrer BBC på egenprodudceret drama og komedier, skriver Guardian. Ironisk nok var det Thompson selv, der for to år siden opfordrede Sky til at investere mere i engelsk produktion. Men bagsiden af medaljen er altså, at Sky har finansielle muskler nok til at tilbyde høje lønninger til både kreative kræfter og ledelsestalent. BSkyB fordobler investeringerne i egenproduceret drama til 600 mio pund i 2015.

Uhørt navneskifte
I går gjorde MSNBC.com noget helt uhørt, som smarte websites aldrig gør: Det skiftede navn, skriver NY Times. Navnet blev NBCNews.com, som afspejler afslutningen på et langt forhold mellem Microsoft og NBC, der strækker sig tilbage til internettets spæde begyndelse. Næste år kommer MSNBC.com tilbage som et stand-alone site for tv-kanalen MSNBC, og dermed slutter den brands-forvirring, der har hersket i årevis.

Internet og tv driver værket
Der er norsk fremgang i annonceinvesteringer, skriver kampanje.com. I juni købte mediebureauerne for i alt 606,1 millioner kr. Det svarer til en vækst på 5,6 procent. For perioden januar-juni ses en svag nedgang på 0,5 procent. Det var tv- og internetreklame, som trak væsten op i juni med en fremgang på henholdsvis 27,9 og 24,3 procent.

Flot smil 
Tandpastamærket Oral B er ved at udvikle sit eget datingunivers. Sitet hedder Smiledate, skriver resume.se. Projektet er del af en kampagne, der kobler et flot smil sammen med succes hos det modsatte køn. Ifølge Peter Wallentin, som er PR-ansvarlig for Oral B i Skandinavien, viser en undersøgelse, at smilet er lige så vigtigt som personligheden, når kærligheden spirer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også