“Vil spørge Mark Zuckerberg: Hvem snød hvem?”

GroupM's Trading Director Kenneth Brenøe slapper af fra mediemillionerne ved at tage hele familien på dansk sommer golf camp.

Men mailboksen er åben, så kundernes kampagneaktiviteter kan holdes ajour, og Iphone og Ipad er tændt, så han selv kan holde sig ajour med nyheder. Hvor går sommerferien hen i år, hvorfor og hvor længe?
Per Fanefjord Laursen

GroupM's Trading Director Kenneth Brenøe slapper af fra mediemillionerne ved at tage hele familien på dansk sommer golf camp.

Men mailboksen er åben, så kundernes kampagneaktiviteter kan holdes ajour, og Iphone og Ipad er tændt, så han selv kan holde sig ajour med nyheder.

Hvor går sommerferien hen i år, hvorfor og hvor længe?

“Tager to uger til Toscana for at nyde varmen, maden og vinen. Ren afslapningen og hygge med familien. Så skal vi tilbage til Danmark og være aktive en uge på sommer Golf Camp. Hvor hele familien skal træne og lege golf fra morgen til aften.”

Hvilken medier tager du med?

“Har min Ipad med, så har i princippet alle medier med.”

Hvad ser du frem til at læse/se?

“Ser frem til at læse en god bog, som ikke er faglig, men ren underholdning.”

Hvilke regler har du for brugen af mobil og net på ferien?

“Tjekker regelmæssigt mails på ferien. Og hvis nødvendigt må fikses, hvad der fikses skal. Kan godt koble til og fra, uden det forstyrrer for meget. Men vil hellere få klaret tingene, end lade dem ligge, til jeg er tilbage.”

Hvilket nyhedssite vil du ikke kunne holde dig fra?

“Vil meget sandsynligt tjekke DR og TV 2's nyhedsapps løbende. Også har jeg Berlingske med på ipaden. Kan nok heller ikke holde mig fra MediaWatch og andre i ny og næ, for at se om der er sker nyt i branchen.”

Hvilke mediemennesker vil du gerne møde?

“Måske Mark Zuckerberg for at finde ud af, hvordan han ser Facebook og sociale medier i fremtiden, og hvad der var op og ned i hele opstarten af facebook. Hvem snød hvem?”

Hvilken resultat på jobbet vil du være mest stolt af at have nået?

“Er ret stolt af at vi i GroupM har fået fem mediebureauer til at arbejde tættere sammen på indkøbssiden og opnå stordriftsfordele og synergier til stor gavn for vore kunder og os selv. Det er fem forskellige kulturer og meget kompetente og fagligt stærke organisationer, som nu står sammen som en stærk enhed over for mediemarkedet”.

Hvilken udfordring venter på jobbet, når du kommer tilbage fra sommerferie?

“Vi går et meget usikkert efterår i møde, hvad angår forventninger til annonceomsætningen på mediemarked. Så der kan meget vel vente nogle barske forhandlinger og re-forhandlinger. Udover dette skal vi så småt til at forberede os på 2013 forhandlingerne. Også skal vi fortsat dygtige gør os internt og få optimeret systemer og processer.”

 Kenneth Brenøe
- har 15 års mediabureauerfaring. Først som medieplanner trainee, analysekonsulent og analysechefkonsulent hos IUM.  

Så flere år med mediaindløb hos Mediacom og etablering af nordisk marketing rådgivningsvirksomhed i Mediacom regi.

Han blev Trading Director for hele GroupM gruppen, som Mediacom er del af, i 2007.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også