"Disneyland i Orlando. Do eller don't?"

Den står på amerikanske magasiner og sportsbiografer - som f.eks.    'Ambassadøren' og 'Open' -  for Sara Møller Christensen, der skal bruge sommerferien på at cruise med familien langs den amerikanske østkyst og gerne vil løbe ind i Oprah Winfrey på stranden i Miami ... Womans chefredaktør er dagens gæst i MediaWatch sommerturné.
  Hvor går sommerferien hen i år?

Den står på amerikanske magasiner og sportsbiografer - som f.eks.    'Ambassadøren' og 'Open' -  for Sara Møller Christensen, der skal bruge sommerferien på at cruise med familien langs den amerikanske østkyst og gerne vil løbe ind i Oprah Winfrey på stranden i Miami ...

Womans chefredaktør er dagens gæst i MediaWatch sommerturné.
 

Hvor går sommerferien hen i år?

"Jeg skal på roadtrip med min familie langs den amerikanske østkyst. På to en halv uge skal vi køre fra New York til Key West og bade, spise på dinere og opleve undervejs. Vi har talt om turen i årevis, og nu glæder jeg mig helt vildt til, at den bliver virkelighed – og til at få noget kvalitetstid med mine forældre og min bror."


Hvilke medier tager du med?

"Jeg vil ingen købe på forhånd, for jeg får dem alligevel ikke læst på flyet, hvor de lokker med alle de nye blockbusters. I stedet vil jeg købe alle de amerikanske magasiner, jeg falder over on the road og læse dem fra min plads på bagsædet."

Hvad ser du frem til at læse/se?

"Jeg er lidt af en sportsnørd og har lige slugt Zlatans selvbiografi, så nu er jeg helt vild efter at læse flere i samme genre. Jeg har hørt, at Andre Agassis ('Open', red.) skulle være fantastisk, og jeg har faktisk heller aldrig fået læst 'Ambassadøren' med Michael Laudrup, så dem skal jeg have opstøvet hos nogle af mine sportsinteresserede venner inden afrejse."

Hvilke regler har du for brugen af mobil og net på ferien?

"Ingen. Jeg har altid mobilen på mig, og redaktionen ved, at de bare skal ringe, hvis der er noget. Sådan noget stresser mig ikke – måske fordi de for det meste er søde nok til at lade være."

Hvilket nyhedssite vil du ikke kunne holde dig fra?

"Jeg er ikke den store nyhedsjunkie, så hvis jeg skal være helt ærlig, regner jeg ikke med at kigge på et eneste."

Hvilke mediemennesker vil du gerne møde?

"Oprah Winfrey. Hun er den eneste model i verden, der scorer forsiden hver gang! Og så er hun bare afsindigt dygtig til at brande sig selv og sine produkter. Mon ikke hun er klar på en pina colada på stranden i Miami?"

Hvilket resultat på jobbet er du mest stolt af at have nået?

"Jeg bliver pissestolt hver evig eneste gang, en læser skriver til os, hvor meget magasinet betyder for hende. Og så er jeg stolt af at være chef på en redaktion, hvor alle er enige om, at det er sjovt at gå på arbejde. De to ting fylder langt mere end enkeltstående mål for mig."

Hvilken udfordring venter på jobbet efter ferien?

"Den konstante udfordring er løbende at udvikle magasinet, samtidig med at det bevarer sin relevans for læserne og sin position på markedet. Og den er sindssygt spændende!

Hvilket sommerferie-spørgsmål vil du gerne stille andre i mediebranchen?

"Disneyland i Orlando. Do eller don't? Seriøst, jeg vil virkelig gerne vide det!"
 

FAKTA: Om Sara Møller Christensen
Sara Møller Christensen, 27, er chefredaktør på Woman, der udgives af Benjamin Media.

Journalist på Woman fra 2010 - chefredaktør siden september 2011.

Uddannet fra Journalisthøjskolen i sommeren 2010.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også