1. halvår: SBS vinder på den rigtige cocktail

SBS-kanalerne er den store vinder i tv-markedets kommercielle slagsmål i første halvår. SBS TV's kommercielle share er vokset fra 15,5 til 16,9 procent, mens TV 2-netværket dropper fra 54 til 50,5 procent. Det er hovedstationen TV 2, der bærer hele tabet fra 39,9 til 36,5 procent. EM-fodbold reddede endda TV 2 fra et større fald. I de sidste par uger har TV 2 været på eller over 2011-niveau. TV3-gruppen kommer ud med et marginalt tab fra 22,7 til 22,3 procent i halvåret.
Per Fanefjord Laursen

SBS-kanalerne er den store vinder i tv-markedets kommercielle slagsmål i første halvår.

SBS TV's kommercielle share er vokset fra 15,5 til 16,9 procent, mens TV 2-netværket dropper fra 54 til 50,5 procent. Det er hovedstationen TV 2, der bærer hele tabet fra 39,9 til 36,5 procent. EM-fodbold reddede endda TV 2 fra et større fald. I de sidste par uger har TV 2 været på eller over 2011-niveau.

TV3-gruppen kommer ud med et marginalt tab fra 22,7 til 22,3 procent i halvåret.

TV 2 kvaler var forudset
Mediabureauerne havde forudset, at TV 2-gruppen ville få udfordringer i første halvår, men det har vist sig, at TV 2 er hårdere ramt end antaget; specielt fordi søsterkanalerne også taber terræn på trods af øget penetration, konstaterer IUM’s Broadcast Manager Jakob Olsen.

“Hovedkanalens sharetab var forventeligt med stigende konkurrence og introduktion af abonnement. Vigtigere er, at reklamedækningen i høj grad også lider under tabet af kommercielle seerandele,” siger han.

TV 2’s tab af penetration forklarer noget, men ikke alt, siger MEC’ Broadcast Director Flemming Jensen:

“TV 2’s forårsplan har ikke været stærk nok til at modstå den stigende konkurrence. SBS har derimod udnyttet den stigende penetration til at hente andele, specielt i Q1,“ siger han.

“Det er bekymrende, at TV 2’s hovedkanal taber så mange markedsandele på relativt kort tid. Min bekymring er, at TV 2, når de ser på tallene efter deres store sportsommer, fejlagtig tror, at det ikke ser så slemt ud, men indeks 90 i uger 10-24, som er højsæson for annoncørerne, er bestemt bekymrende,” siger Broadcast Manager Jesper Thorhauge, Maxus.

Big Brother var en faktor
SBS TV har vinderhatten på i 1. halvår, båret af øget penetration, men også af vækst fra Big Brother.

“Man kan sagtens diskutere, om seertallet til Big Brother var tilfredsstillende alt taget i betragtning, men Kanal5's share i timeslottet steg betragteligt og var med til at løfte den samlede share,” siger IUM.

TV3-gruppens tre kanaler kom ind i 2012 mindre godt, men kom stærkt igen, for så at slutte lidt svagt, når TV3+ er uden dansk fodbold.

“TV3-kanalerne holder skindet på næsen og har løftet sig i Q2, men er fortsat bagefter sammenlignet med sidste år. Det burde være muligt at hente i efteråret, det elendige efterår 2011 taget i betragtning,” tror Jakob Olsen.

Nicher vinder frem
MEC har også øjne for den stigende fragmentering på det kommercielle marked udenfor de tre store grupper.

“Den anden vinder på 2012-markedet er kategorien "øvrige stationer". Kvindekanalen TLC er jo gået fra 0 til 1,7 procent, og andre er også gået frem, f.eks. Canal 9 og TV2 Sport.”


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også