Danmarks nye piratvåben: lovlige alternativer

Kulturminister Uffe Elbæk (R) har fremlagt en politisk plan for indsatsen mod ulovlig fildeling af bøger, film, musik og andet digitalt indhold på nettet. 

Kulturminister Uffe Elbæk (R) har fremlagt en politisk plan for indsatsen mod ulovlig fildeling af bøger, film, musik og andet digitalt indhold på nettet. 

Den nye plan følger ikke anbefalingen om en såkaldt "brevmodel", som Kulturministeriets piratudvalg fremlagde for et år siden.

Brevmodellen, der gik ud på at sende advarselsbreve til netbrugere, hvis netopkobling blev brugt til piratkopiering, og som af Forbrugerrådet blev kaldt "skræmmekampagne", er i stedet udskiftet med et stærkere fokus innovation af lovlige tjenester og oplysningskampagner, der skal lærere danskerne at skelne mellem lovligt og ulovligt indhold. 

"Med denne pakke fokuserer vi på nogle initiativer, der kan styrke udviklingen af flere lovlige tjenester, og som samtidig kan motivere forbrugerne til at vælge de lovlige løsninger. Jeg tror på, at det er den rigtige vej at gå. Initiativerne fokuserer også på rettighedshavernes arbejde med at begrænse piratkopiering," siger Uffe Elbæk i en pressemeddelelse. 

Innovation, oplysning og formaliserede regler
Kulturministeriets nye piratpakke bygger på blandt andet på dialog mellem telebranchen og rettighedshavere og innovation af lovlige tjenester, der kan lokke netsurferne væk fra de ulovlige piratsider. 

Konkret indeholder planen blandt andet følgende punkter:  

- Et Innovationsforum, hvor de kreative brancher kan diskutere udvikling og udbredelse af lovlige digitale forretningsmodeller, der på en gang kan gøre forbrugerne og ophavsretshaverne tilfredse. 

- Styrket oplysningsindsats over for borgerne. Bl.a. telebranchen, og Forbrugerrådet skal samarbejde om kampagner, der med "en positiv tilgang" skal lære danskerne at kende forskel på ulovligt og lovligt indhold. Teleselskaberne vil blandt andet bruge kundernes betalingsoversigt til at minde dem om at sikre internetforbindelsen og kun bruge lovlige tjenester.

- En informations taskforce af rettighedshavere skal aktivt kontakte netpirater og forklare konsekvenserne af netpirateri. 
 
- Et dialogforum, hvor rettighedshavere og netudbydere skal finde måder at gøre det lettere at fjerne ulovligt indhold fra nettet.

- En formaliseret code of conduct mellem rettighedshavere og telebranchen, der binder alle teleselskaber til at blokere adgang til ulovlige sites, hvis blot et teleselskab i retten idømmes at gøre det.

- JHT

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også