Microsoft lancerer to nye tablets

Softwaregiganten Microsoft vil som ventet ind på tablet-markedet. Til efteråret lanceres to spritnye tablet-computere ved navn Surface, der kommer med Windows 8 samt et magnetisk cover, der ikke blot vil komme til at beskytte den berøringsfølsomme skærm, men også virker som tastatur og pegeplade. Det skriver Ekstra Bladet.
MediaWatch

”Det er en PC, der er en fantastisk tablet, og det er en tablet, der er en fantastisk PC,” sagde Steven Sinofsky, Direktør for Windows og Windows Live-divisionen, da han præsenterede de to nye tablets ved et presseevent i Los Angeles.

Microsofts Surface kan vise sig både at blive en udfordring for Apple, men også for Microsofts traditionelle partnere som ASUS eller HP, der leverer produkter baseret på Windows-systemerne.

Det er endnu uvist, hvad de to Surface-tablets kommer til at koste, ligesom det også er uvist om Surface bliver lanceret i Danmark samtidig med USA.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også