Time overgiver sig til Apple

Time Inc., USA’s største magasinudgiver, er vendt på en tallerken og har besluttet sig for at sælge alle sine magasiner via Apple Newsstand. Tidligere har man ellers været klar modstander af Apple, grundet Apples krav om bl.a. 30 pct. af omsætningen, men nu fortæller CEO’s fra Apple og Time Inc. til New York Times, at man har indgået en aftale, og at abonnementer nu kan læse 20 Time Inc.
MediaWatch

Time Inc., USA’s største magasinudgiver, er vendt på en tallerken og har besluttet sig for at sælge alle sine magasiner via Apple Newsstand. Tidligere har man ellers været klar modstander af Apple, grundet Apples krav om bl.a. 30 pct. af omsætningen, men nu fortæller CEO’s fra Apple og Time Inc. til New York Times, at man har indgået en aftale, og at abonnementer nu kan læse 20 Time Inc. magasiner i Apples App Store, blandt andre People, Sports Illustrated og Entertainment Weekly.

Ny ledelse i Time
Årsagen til kovendingen skyldes dels Laura Lang, der tilbage i januar satte sig i stolen som administrerende direktør for udgiverselskabet. For hende var det en topprioritet som ny direktør, at selskabet fandt ud af en ordning med Apple.

”For et magasin eller brand som People eller Time, vil en tablet fortsat i stigende grad være en del af læseoplevelsen,” siger Laura Lang og fortsætter:

”Vores mål er at tilbyde indhold, uanset hvor vores læsere måtte ønske at læse det.”

Selvom Time Inc. var en af de første til at udgive deres produkt digitalt, har udgiverselskabet indtil nu kun solgt enkeltudgaver af sine magasiner gennem Apple. Man har tøvet med at ville tillade digitale abonnementer, mest pga. de regler som Apple opstiller – heriblandt det cut som Apple tager på 30 pct.

Laura Lang vil helst ikke kommentere på den Apple-modstand som kendetegnende den tidligere ledelses beslutninger hos Time Inc.

”Det er svært for mig at forklare hvad der er sket tidligere hen, men da jeg trådte til i stillingen var det en topprioriteret at få aftalen i stand, for det er der, de fremtidige kunder er,” siger Laura Lang.

Ændret Apple-strategi
Men den færdige samarbejdsaftale skal ikke kun ses som et initiativ fra Times’ side. Flere udgivere har sagt til NYT, at Apple har droppet flere krav og er blevet lettere at arbejde sammen med. Det kan måske skyldes den stigende konkurrence, hvor Amazon sælger abonnementer via Kindle, og Google presser markedet med Android software.

At Apple skulle have lempet kravene for at få Time Inc i stald, nægtes dog pure.

”Vi tilbyder de samme krav til alle, uanset hvor stor eller lille man er,” siger Eddy Cue, der er Apples direktør for internet softwares og services.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også