Der er to forklaringer på, hvorfor mediestøtteforhandlingerne har gæret så længe og nu definitivt er blevet udskudt til efter sommerferien. Den ene er "almindelig kludder i planlægningen", men den anden bekymrer Enhedslistens medieordfører, Per Clausen, mere.

"Kulturministeren siger, at man ikke er færdig med at finde ud af, hvordan økonomien ser ud i forhold til besparelserne i erhvervsstøtteordningen - at man ikke er lagt fast på det niveau, jeg hørte for to uger siden. Om det er et udtryk for, at man må finde flere penge i mediestøtten, ved jeg ikke," siger Per Clausen.

"Men det begynder efterhånden at ligne en farce, at regeringen ikke kan finde sine egne ben i økonomien. Det er lang tid siden, Dyremoserapporten kom ud. Jeg synes, man burde være i stand til at finde ud af, hvor mange penge man har og melde det ud," siger han.

Hvad med de 80 mio.
I begyndelsen af denne måned var Per Clausen til møde med kulturminister Uffe Elbæk (R). På det møde blev der skitseret nogle tal: en reduktion i mediestøtten på 40 mio. kr. og en øget lønsumsafgift på 40 mio. kr. Altså i alt 80 mio. kr. der skulle spares, fortæller Per Clausen.

"Jeg sagde dengang, at det lød meget voldsomt. Men når der nu igen opstår usikkerhed, så ved jeg ikke, hvilken vej den usikkerhed går. Der er i al fald ingen grund til at tro, at det er Kulturministeriet, der er i offensiven," siger han.

Per Clausen betegner det som "beklageligt", at mediestøtten bliver opfattet som en ordinær del af erhvervsstøtteordningerne - i stedet for som en demokratistøtte, der også skal sikre mangfoldighed.

Små medier har ikke råd til at vente
Især de små medier, der - med Dyremose-rapportens anbefalinger om mere støtte til mindre medier og netmedier in mente - forventes at få en lidt større bid af mediestøtten, lider under mediestøtteforhandlingernes langsommelighed.

"For dem er hver dag, dette bliver udskudt, dybt problematisk. De har brug for sikkerhed for deres økonomiske situation fremadrettet," siger Per Clausen.

- JHT