Medie-forhandlinger udskudt

Det er i dag besluttet at udsætte drøftelserne om mediestøtten og forhandlingerne om en ny medieaftale for 2012-2014 til efter sommerferien. Det skriver kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Dermed er kulturministerens plan om at få aftalt en ny mediestøtte-model og sat den i værk den 1. januar under pres.

Per Fanefjord Laursen

Den nye forsinkelse opstår bl.a., fordi regeringen ser mediestøtten som en del af den samlede erhvervsstøtte - som regeringen vil skære med to mia. kr. Hvad det kommer til at betyde for mediestøtten er uafklaret.

”Hvad angår drøftelserne om en ny mediestøtteordning gælder, at vi på grund af fortsatte overvejelser på erhvervsstøtteområdet har besluttet at udsætte forhandlingerne til efter sommerferien. Desuden står sommeren for døren," siger kulturminister Uffe Elbæk (R) i pressemeddelelsen.

Han påpeger, at forhandlinger ikke bør  sættes i gang, hvis de ikke kan afsluttes i et samlet forløb.

"Derfor har jeg besluttet, at vi igangsætter forhandlingerne om både mediestøtten og en ny medieaftale umiddelbart efter sommerferien. På den måde får vi tid til at gennemføre seriøse drøftelser på et afklaret grundlag og uden hastværk. Jeg ser frem til at kunne påbegynde arbejdet. Forhåbentligt kan vi få en god og konstruktiv dialog, så vi kan blive enige om hovedlinjerne i det fremtidige mediebillede," siger Uffe Elbæk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også