Radios vækst stak af fra markedet i 2011

Sidste år var radio den mediekategori, der øgede sin annonceomsætning mest.

Sidste år var radio den mediekategori, der øgede sin annonceomsætning mest.

Mens annoncemarkedet generelt voksede 5,6 pct., steg de kommercielle radiokanalers annonceomsætning 16,4 pct. til 270 mio. kr. Det viser Reklameforbrugsundersøgelsen 2011 fra Dansk Oplagskontrol, skriver Børsen. 

Radio optager dog stadig blot omkring to procent af det samlede annonceforbrug. 

Skeptiske annoncører gav bonus
Det kan have været radiomediets held, at annoncørerne gik ind i 2011 med en tilbageholdenhed i forhold til tv, vurderer broadcastchef i mediebureauet IUM, Jakob Olsen.

"Når man ikke har bundet pengene til tv allerede i begyndelsen af året, og der så er udsolgt, så har radio profiteret af det," siger han til Børsen.

Udviklingen er dog sløjet af igen i 2012. Ifølge DDRB's Mediaindex er annonceomsætningen for radio i perioden januar til april faldet med tre pct. i forhold til samme periode sidste år.

- JHT

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også