De kommercielle broadcastere bliver hverken mere eller mindre truet af DR’s programvirksomhed i 2013, lyder budskabet fra DR’s bestyrelsesformand.

Kritikken af DR’s ageren på tv ulmer under overfladen, efter nyheden om en omfattende kanalstrategi-ændring i 2013 dukkede op, kombineret med DR’s bøn til politikerne om at få løset på ét element i public service-kontrakten.

“Der er ikke tale om, at DR beder politikerne om at ændre på definitionen af public service-begrebet og det indhold, vi skal levere. Men vi har hørt signalerne fra kulturministeren og bedt om, at fordelingen af enkeltprogrammer på den ene eller den anden kanal ikke skal ske ud fra en politisk diskussion. Det vil vi gerne klare selv. Det skyldes aktuelt, at vi nu ændrer på næsten alle kanalprofiler,” siger Michael Christiansen til MediaWatch.

DR også forpligtet overfor 15-39 årige
SBS TV var hurtige til at udtrykke bekymring, især for den nye DR3, der er henvendt til de 15-39-årige. Det får bestyrelsesformanden til at minde om, at DR også har en public service-forpligtelse over for de kommercielle målgrupper.

“Når det gælder de private broadcasteres kritik, så har fokus aktuelt været på DR3. Til det siger jeg - ja, DR’s opgave er også at servicere teenagere og andre unge med public service-indhold, der naturligvis er anderledes programmer end dem til min generation,” siger den 67-årige bestyrelsesformand.

DR3 ikke en seriekanal
Michael Christiansen beroliger dog også SBS med, at DR3 ikke bliver domineret af amerikanske serier.

“DR3 skal især sende danskproduceret indhold, men også indkøbte public service programmer,“ siger han og uddyber:

“Man skal forestille sig DR3 som en tv-udgave af P3 - kombineret med inspiration fra britiske BBC3. Jeg har ikke kendskab til, at de kommercielle kanaler i Storbritannien klager over konkurrence fra BBC3.“

Kanalbeskrivelser ud af kontrakten
Konkret vil DR af med de seks kanalbeskrivelser, der findes i public service-kontrakten.

Det giver Michael Christiansen anledning til at minde om, at kanalbeskrivelserne ikke var Per Stig Møllers opfindelse under seneste medieforlig, men har historie længere tilbage til det brede medieforlig fra 2006, hvor politikerne - i forbindelse med den forestående tv-digitalisering - gav DR tilladelse til at udvide med flere tv-kanaler, end DR1 og DR2.

DR afventer nu, at kulturministeren nikker ok til en genforhandling af public service-kontrakten. Ministeren kan udmærket genforhandle ps-kontrakten med DR - uden at genforhandle medieforliget - hvis Uffe Elbæk har politisk flertal til sine justeringer i ryggen.