Global: The Times vil sænke betalingsmur under OL

 

 

Times online giver gratis smagsprøver  
Betalingsmuren rundt om The Times og The Sunday Times forventes at falde enkelte dage under OL. Det sker efter, at avisen eksperimenterede med samme trick under den seneste store mediebegivenhed i Storbritannien - dronning Elisabeths regentjubilæum. Den gratis smagprøve gav avisen cirka 6000 nye ergistrerede brugere (registrering var et krav for at få den gratis adgang), og de 6000 kan nu regne med at få et godt tilbud på et online abonnement på The Times og The Sundays Times. Det skriver MediaWeek.

Analytiker: Mobilen bliver Facebooks død
Lige nu er Facebook altdominerende - men successen er kortfristet, mener Eric Jackson, der står bag investorkapitalfonden Ironfire Capital. I et interview til CNBC's finansprogram 'Squawk on the Street', giver han Facebook fem til otte år, før fænomenet er gået mere eller mindre i sig selv igen. Ifølge Eric Jackson er der tre generationer af store, succesfulde webforetagender. Første generation tæller webportaler som Yahoo, anden sociale netværk som Facebook, men snart kommer den tredje, der udelukkende står i mobilens tegn, og her har Facebook det svært - også inden for teknologiens egen verden er generationskløfter sin sag at overvinde. Det skriver CNBC.

"Børne-facebook" går mobilt
Mens mobilen spås at blive det store benspænd for Facebooks fremtid, vil det sociale netværk for børn under 13 år, Everloop, netop satse udelukkende på mobilen, skriver Techcrunch. Everloop fik investorkapital på 3,1 mio. dollars sidste år, men kæmper dog stadig med vækst efter mere end tre år på markedet. Ifølge Everloop selv, har netværket i dag 200.000 børn i brugerbasen.

PS. En af Facebooks tidligere medarbejdere er gået i gang med at lave en konkurrent til FB - det sociale netværk Path, der udelukkende er baseret på mobilen ... Hør ham fortæller hvorfor hos CNBC.
 

A-pressen i Edda-manøvre
Slutspillet er i gang i Norge om A-pressens køb af Edda Media, som Mecom Group solgte fra til mediehuset sidste år. Købet mangler at blive endeligt godkendt af de norske konkurrencemyndigheder, der frygter, at A-pressen med overtagelsen bliver for dominerende i visse regioner i Norge. Derfor har A-pressen i dag tilbudt at afhænde to aviser, Varden og Demokraten, for at komme myndighederne i møde. Det skriver Kampanje.
 

News Corp breder sig i Østen
News Corporation har overtaget Walt Disney Companys halvpart af den asiatiske sportskanal ESPN Star Sports. Dermed bliver medieselskabet eneejer af tv-koncernen ESS, der driver 17 sportskanaler i Asien. Det sker for at forenkle og konsolidere ejerstrukturen, siger James Murdoch ifølge C21Media. Det er kort tid siden, News Corp. også investerede et andet sted i Østen - i kinesiske Bona Film Group.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også