V: Godt tv-udspil, DR

Ros til DR, der med en ny tv-strategi viser lederskab. Den nye plan rummer mange gode takter, siger Venstres ordfører.
Per Fanefjord Laursen

Venstre plejer at kritisere et offensivt og ekspanstivt DR, men i dag lyder der rosende ord til DR’s ledelse fra medieordfører Ellen Trane Nørby (V)

“I dag vil jeg gerne kvittere med ros, når en offenlig virksomhed viser lederskab," siger hun. 

"DR viser ambitioner og handlekraft. DR kan se, at kanalstrukturen ikke fungerer efter hensigten og kommer nu med en plan for lave det om. Jeg synes faktisk, at den nye model rummer mange gode takter, om end det naturligvis langt fra er sikkert, at alt fungerer lige efter hensigten.”

Politikerne er indforstået
Selv om hun ikke er i regeringen mere, undrer hun sig ikke over, at DR spiller ud med en plan for omfattende forandringer af tv-strukturen, før der er har været medieforhandlinger

Medieforhandlingerne skal givetvis inkludere DR's public service-kontrakt og andet, men det har fortsat lange udsigter, at de kommer igang.

“Timingen af medieforhandlinger tør jeg ikke gætte på længere. Men der har været talt længe om og med DR om problemerne med kanalstrukturen, så det undrer ikke mig, at man spiller ud med planen før medieforhandlinger,” siger Ellen Trane Nørby.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også