Nyheder: TVA 21.00 overhaler TV 2 19.00

Seerniveauet til DR1 og TV 2's hoved-nyhedsudsendelser er dykket betydeligt i 2012, og for første gang i mands minde er TVA kl. 21.00 lidt mere set end TV 2 Nyhederne kl 19.00. Det viser en analyse af nyhedsening i 2012 fra DR Medieforskning.

DR1 og TV 2 mærker begge en vigende opbakning til de store nyhedsprogrammer. Samtlige TV 2's hovednyheder kl. 18.00, 19.00 og 22.00 er i afrundede tal faldet med 18 procent siden 2011 og ca. 20 procent siden 2010. Seningen af kl. 19.00 og 22.00 på TV 2 News er ikke inkluderet.
Per Fanefjord Laursen

Seerniveauet til DR1 og TV 2's hoved-nyhedsudsendelser er dykket betydeligt i 2012, og for første gang i mands minde er TVA kl. 21.00 lidt mere set end TV 2 Nyhederne kl 19.00.

Det viser en analyse af nyhedsening i 2012 fra DR Medieforskning.

DR1 og TV 2 mærker begge en vigende opbakning til de store nyhedsprogrammer.

Samtlige TV 2's hovednyheder kl. 18.00, 19.00 og 22.00 er i afrundede tal faldet med 18 procent siden 2011 og ca. 20 procent siden 2010. Seningen af kl. 19.00 og 22.00 på TV 2 News er ikke inkluderet.

DR1 kl. 18.30 og kl 21.00 er i afundede tal faldet med omkring syv procent siden 2011 og 14 procent siden 2010.

TVA 21.00 er robust
DR's hovedudsendelse kl. 21.00 ligger fra januar til maj på 712.000 seere, mens TV 2 Nyhederne kl. 19.00 nu balancerer lige under på 659.000 seere - eksklusive de godt 30.000 seere, der fanger den på TV 2 News.

TVA 21.00 har været vigende over de seneste fire år, men faldet er kun på ni procent. Ikke desto mindre er det kl. 21.00-avisen, der skal flyttes til 21.30 for at strække DR1's primetime med en halv time mere.

“I forhold til den strukturelt betingede tilbagegang (fragmentering, red.), som har ramt både DR1 og TV2 i 2012, holder TV Avisen skindet på næsen ganske fornuftigt. På den baggrund er resultatet tilfredsstillende for 21’eren,” konstaterer medieforsker Niels Marslev, DR Medieforskning.

69 procent på TV 2-kanaler
TVA's mindre svækkelse og TV 2 Nyhedernes mere betydelige tab er en konsekvens af, at bevægelsen i tidsforbruget går fra nyhedssening på hovedkanalerne til nyhedssening på nyhedskanalerne.

Samlet set er TV 2-kanalerne dog dominerende målt på al nyhedsening. I ugerne 1-20 i 2012 foregik 69 procent af nyhedsseningen på TV 2 og News - inklusive de regionale nyhedsprogrammer på TV 2's hovedkanal - og 31 procent skete på DR1, DR2 og DR Update, viser en beregning af TV 2.

Ved siden af den gængse trend finder man DR2's Deadline kl 17.00 og kl. 22.30. De to programmer befinder sig stabilt på samme lavere seerniveauer som tidligere år, henholdsvis 68.000 og 122.000 i 2012.

News indsætter nyhedskile 
Fragmentering af nyhedsseningen og en større rolle for News, fik mere brændstof i fredags, hvor TV 2 offentliggjorde den seneste nyhedsstrategiske indsats.

TV 2 News lancerer en kl. 21.00-22.00 nyhedsblok på News, der næppe løfter nyhedsening på hovedkanalen, men skal opbygge et fyrtårn på News, der samtidig kaster en kile ind i DR's planer om en flytning af kl.21.00 og et længere primetime flow fra 20.00 til 22.30.

TV 2's nyhedschef Michael Dyby har ikke været til rådighed for interview. Når han er tilbage i landet, følger Mediawatch op på emnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også