Carat lander rekordstort overskud

2011 blev et særdeles godt år på bundlinjen for mediebureauet Carat, der landede et overskud efter skat på 21,4 mio. kr. - mod 14,5 mio. kr. i 2010 og 14 mio. kr. i 2009. Det er det bedste resultat i de seneste fem år (og måske længere - selskabets nøgletal før 2007 fremgår ikke af årsregnskabet).

Nettoomsætningen på godt en milliard kr. er på niveau med tidligere, men bruttofortjenesten røg gedigent i vejret og landede på 72 mio. kr. mod 57 mio. kr. og 56 mio. kr. i hhv. 2010 og 2009.

Resultatet før finansielle poster (EBIT) nåede 27,6 mio. kr. mod 20 mio. kr. i 2010 og 16 mio. kr. i 2009.

Den markante indtjeningsvækst kommer i et år, hvor Carat samtidig øgede antallet af medarbejdere fra 74 til 83.

Resultatet er ifølge ledelsen tilfredsstillende og som forventet. I forhold til 2012 forventer Carat et niveau på linje med 2011.

Carat er det absolut største bureau og omsætningsmotor i gruppen Aegis Media, der også kom ud med et resultat, der fik CEO Lars Bo Jesppesen til at melde klar til opkøb.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også