DRRB: Ingen festinvitationer i 2012

Medieomsætningen i årets første fire måneder er stort set status quo med 2011, men i april rørte flere mediegrupper tilsyneladende på sig, viser nyeste DRRB index. Det ligner en lovende april-trend, hvor ‘Digital’ er vokset med 24 procent, ‘Search’ med hele 40 procent, og tv er godt i gang med den 14 procent vækst. Det er næsten for godt til at være sandt, og det er det også, påpeger OMD:
Per Fanefjord Laursen

Medieomsætningen i årets første fire måneder er stort set status quo med 2011, men i april rørte flere mediegrupper tilsyneladende på sig, viser nyeste DRRB index.

Det ligner en lovende april-trend, hvor ‘Digital’ er vokset med 24 procent, ‘Search’ med hele 40 procent, og tv er godt i gang med den 14 procent vækst. Det er næsten for godt til at være sandt, og det er det også, påpeger OMD:

“Denne gang tæller uge 18 med i april-indexet, og indexet er derfor ikke dækkede for en almindelig april. Vi kan meget vel en ende med en lav maj af samme åsag,” siger Trading Director Claes Braagaard, OMD.

Ingen fest
Derfor er 2012 udsigten heller ikke udpræget positiv. Årets første fire måneder er lige så lunkne som ventet.

“Der er ingen fest på mediemarkedet i 2012, men vi har heller ikke inviteret til selskabelighed. Så en to procent vækst i år til dato er, som vi ventede,” siger Claes Braagaard, der er spændt på bevægelserne i de næste tre måneder.

Frygt for halvåret
GroupMs Trading Director Kenneth Brenøe har ingen kommentarer til de første måneder. Han vælger også at rette blikket fremad.

“Min største bekymring er, at maj og juni ligner et fald i omsætningen i forhold til sidste år - og så står vi med et 1. halvår, der er dårligere end 2011,” siger han.

Hos GroupM bureauerne afventer man budgetter, der er på vej i sidste øjeblik i forhold til bookingerne og kampagnestart.

“Så det er svært at se, hvor præcis vi ender de kommende måneder.”

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også