Mediestøtte-udspil låst af sparediskussion

Regeringen er endnu ikke klar til at indkalde Venstre, Konservative, m.fl. til forhandlinger om en mediestøtte-revision.

Regeringstoppens krav til nedbarberingerne af støtterammen spøger fortsat. Medieordførerne og kulturministeren ved, hvad de vil, men de mangler at få Finansministeriet og Erhvervsministeriet med på ideen.

Per Fanefjord Laursen

"Regeringspartierne og medieordførerne er færdige med sit oplæg, men afventer lige nu en afklaring af, om der er brug for justeringer i lyset af eventuelle yderligere besparelser," siger medieordfører Zenia Stampe (R) til Mediawatch.

Besparelsen på mediestøtte rammen på 400 mio. kr kan dreje sig om hele 75-80 mio. kr. Det er næsten det dobbelte af det sparekrav, regeringens medieordførere var blevet enige om allerede før påske. Planen var at skære 40 mio. i distributionsstøtten, der udgør 350 mio.

Men Finansministeriet og Erhvervsministeriet har siden haft kig på flere besparelser. Ifølge Politiken har der været fokus på nulmomsen, der skønnes at have en værdi på hele 900 mio. kr. årligt.

Uenigheder og sparekrav har i flere runder forsinket regeringens udspil til en revision af mediestøtten, der skal vedtages inden 1. juli.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også