Fyens Stift: Regionale medier nyder tillid i befolkningen

Tillidskrisen mellem befolkning og medier er især et problem for de landsdækkende medier.

De regionale og lokale medier nyder stadig stor tillid blandt læsere, lyttere og seere, vurderer chefredaktør Jan Kristensen fra Fyens Stiftstidende, skriver DR Fyn.
Per Fanefjord Laursen

Tillidskrisen mellem befolkning og medier er især et problem for de landsdækkende medier.

De regionale og lokale medier nyder stadig stor tillid blandt læsere, lyttere og seere, vurderer chefredaktør Jan Kristensen fra Fyens Stiftstidende, skriver DR Fyn.

“Hvis man undersøgte troværdigheden for regionale medier som P4 Fyn, Fyens Stiftstidende og TV2Fyn, så ville vi ikke ligge og rode nede i bunden. Vi har ikke så dårligt et ry. Folk kalder os ikke decideret utroværdige,” siger chefredaktør Jan Kristensen fra Fyens Stiftstidende, der også er medlem af Pressenævnet.

Han bakker sin påstand op med en optælling af de sidste fem års kendelser fra Pressenævnet. De landsdækkende medier har fået næsten tre gange så mange kendelser imod sig som de regionale og lokale medier.

Indenfor de sidste fem år er 128 kendelser i Pressenævnet gået imod de landsdækkende medier.

128 gange har klagere fået helt eller delvis medhold i klager over de landsdækkende medier. Det er kun sket 47 gange for regionale og lokale medier.

Hurtig kontra langsom
Chefedaktør for Kristeligt Dagblad Erik Bjerager mener, at forskellen snarere skyldes, at de landsdækkende medier ofte er mere kritiske og tager større risici.

“Ingen tvivl om at der er en generel tillidskrise mellem pressen og offentligheden, men jeg tror ikke, skellet går mellem de regionale og lokale medier på den ene side og de landsdækkende på den anden. Jeg tror snarere, der er et skel mellem den hurtige og den langsomme nyhedsformidling, hvor der bliver begået flere fejl blandt de hurtige medier på nettet og i tv, siger Erik Bjerager.

DR Fyns optælling er en samlet opgørelse af det antal gange, Pressenævnet har udtalt kritik eller delvis kritik af et medie, samt de gange, et medie er blevet pålagt at give plads til et genmæle.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også