IUM: Brugerbetaling koster brugere

Et af landets største dagblade, Politiken, meldte tidligere på ugen ud, at det skal fra slutningen af året kommer til at koste, hvis man vil kunne læse alle artikler på Pol.dk. Et modigt initiativ, mener man hos mediebureauet IUM. For så længe der stadig er andre gratis nyhedstilbud, vil man opleve en brugerflugt, lyder vurderingen.
MediaWatch

”Betaling er afprøvet af rigtig mange medier gennem tiden, og konklusion har været, at man har mistet rigtig mange brugere på det,” siger Christian Stand, interaktiv direktør hos mediebureauet IUM, til Børsen.

Jyllands-Posten og Berlingske har meldt ud, at man også vil prøve brugerbetaling af, men DR og TV 2, Ekstra Bladet og BT har ikke sådanne planer, og dermed vil der stadig være gratis alternativer.

”Brugerne kan søge andre kanaler, og dagbladene er ekstra udfordrede af, at der i Danmark er en stor public service-sektor,” siger Christian Strand videre.

Men Politiken hverken kritiseres eller bebrejdes for at prøve online betaling af. Christian Strand og Peter Loell, der er direktør for nye medier hos OMD, siger at det er nødvendigt at prøve nye forretningsmodeller af, da de danske medier er alt for pressede af udenlandske aktører til at kunne overleve i sin nuværende form.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også