Mediehøring på Borgen: Konstruktiv dialog eller skyttegravskrig

Hvis man havde håbet på, at gårsdagens mediehøring på Christiansborg mellem medieaktører og folketingspolitikere ville ende i fred, forsoning og enighed omkring mediernes ansvar, er man nok slemt skuffet i dag.
Thomas Bo Christensen

Hvis man havde håbet på, at gårsdagens mediehøring på Christiansborg mellem medieaktører og folketingspolitikere ville ende i fred, forsoning og enighed omkring mediernes ansvar, er man nok slemt skuffet i dag.

De to parter har i lang tid haft en til tider meget tilspidset diskussion af pressens ansvar. På den ene side har politikerne argumenteret for, at medierne i stigende omfang ser stort på de presseetiske regler, når de bringer historier på usandt grundlag, og at der kan være brug for mere regulering. På den anden side har medierne argumenteret for, at medierne skal regulere sig selv, og at indblanding udefra vil være et brud på ytringsfriheden.

Netop på grund af den hidtidige ufrugtbare debat havde Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg indbudt en række personer i og omkring mediebranchen til at holde oplæg og til sammen med folketingspolitikerne at diskutere, hvordan mediernes ansvar og troværdighed kan øges.

Men ligesom temperaturen i lokalet steg under høringen, kom temperamenterne også i kog i løbet af seancen, og udefra syntes det småt med dialog. Tværtimod virkede det til, at parterne havde gravet sig ned i hver sin skyttegrav med fasttømrede holdninger.

Konkrete forslag
Det begyndte ellers med venlige tilnærmelser. I et af de første oplæg havde forskningschef på Journalisthøjskolen, Oluf Jørgensen, givet flere konkrete forslag til, hvordan rammerne for Pressenævnets arbejde kunne tilpasses til gavn for klagernes part, hvilket der var bred opbakning til. Bl.a. fremlagde han forslag om længere tidsfrister for klager, forslag til en opblødning af hvem der kan klage til nævnet og forslag om tydeligere rettelser i aviserne og på nettet.

Samtidig opfordrede Journalistforbundets formand, Mogens Blicher Bjerregaard, til, at medierne udøvede endnu mere selvjustits, og at der skulle åbnes for servicetjek af pressens etiske retningslinjer – bl.a. i forhold til børn som mediebrugere og –kilder og i forhold til de sociale mediers indtog i mediebilledet.

Omvendt var der hos medieaktørerne og formanden for Pressenævnet, højesteretsdommer Jytte Scharling, enighed om, at det ikke ville være gavnligt – eller for den sags skyld juridisk muligt – at indføre bødestraf til medierne i forbindelse med nævnets kendelser.

”Jeg kan godt forstå, at det er fristende med bøder, men muligheden blev overvejet meget grundigt forud for Medieansvarsloven for 20 år siden. Man valgte ikke at gøre det, fordi det juridisk er en meget vanskelig vej”, sagde hun og henviste bl.a. til paragraffer i Grundloven som forhindringer.

Kendelser uden konsekvenser
Netop forslaget om indførelsen af bøder var blevet fremført af formanden for Advokatsamfundet, Torben Koch, der også er advokat for Politiforbundet, og som har ført adskillige kontroversielle sager, der har rangeret højt på mediernes landsorden.

Ifølge ham ser mange journalister det nærmest som et adelsmærke at komme i Pressenævnet, og kritikken fra nævnet betyder sjældent meget i forhold til at kunne sælge aviser på baggrund af en kontroversiel og nogle gange usand historie.

”I dag kan man skide og pisse på en borger, uden at der sker noget,” lød det fra advokaten om Pressenævnets nuværende sanktionsmuligheder.

Og netop det synspunkt virkede til også at være det dominerende blandt de politikere, der var mødt op til høringen.

Medier skal tage ansvar
For under den efterfølgende debat, hvor folketingspolitikerne fik mulighed for at stille spørgsmål til de inviterede mediegæster, var det nemlig småt med reelle spørgsmål. Tværtimod havde politikernes bemærkninger mere karakter af holdningsindlæg, hvor mediernes forslag om bl.a. længere klagefrister til Pressenævnet ikke fyldte meget.

Venstres Jan E. Jørgensen brugte således sin spørgetid til at erklære sig enig med Torben Koch i, at journalisterne ikke tager Pressenævnets kritik seriøst, og at medierne bevidst spekulerer i at gå helt til kanten og nogle gange også over.

De Konservatives Lars Barfoed sagde, at han som udgangspunkt mente, at medierne skulle regulere sig selv, og at han i sin tid som justitsminister ikke havde taget tiltag til at ændre i lovbestemmelserne om pressens ansvar. Men samtidig understregede han:

”Pressen må aldrig blive så selvophøjet, at den tror, den kan skære Folketinget ud. I skal huske, at med stor magt følger stort ansvar. Medierne må tage mere ansvar, ellers må vi som politikere gribe ind over for et begyndende demokratisk problem i form af manglende etisk stillingstagen blandt journalister,” lød det fra partiformanden.

Mere mediekritik, tak
SF’s medieordfører Holger K. Nielsen fortalte, at han i lighed med Lars Barfoed var forsigtig i forhold til at lovgive på området. Men omvendt understregede han, at Pressenævnet ifølge ham ikke fungerer, som det skal, i dag.

”Mange sager kommer ikke frem til nævnet, og når de kommer frem, får man ikke nok ud af det i forhold til den skade, der er sket,” lød det fra Holger K. Nielsen, der samtidig skød på medierne for ikke at indeholde nok mediekritik af hinanden.

Begge dele blev dog afvist af Danske Mediers formand:

”Jeg synes, at det er en succes, at der ikke, når flere sager frem til nævnet. Det viser nemlig, at medierne selv tager hånd om klagerne. Samtidig må jeg sige, at vi i redaktørkredse ikke skåner hinanden, og det er mit indtryk, at der aldrig har været så meget mediekritik som nu,” lød det fra Per Lyngby.

Skyttegravs-dialog
Efter arrangementet spurgte MediaWatch forskningschefen for Journalisthøjskolen, Oluf Jørgensen, om høringen havde været den konstruktive dialog, der var lagt op til, eller om der snarere var tale om en skyttegravskrig, som det virkede til på tilskuerrækkerne:

”Både og. Der var noget skyttegravskrig stadigvæk, men jeg synes, at der var en begyndende dialog og forslag til, hvad man rent praktisk kan gøre, ikke mindst i forhold til web-publicering, hvor der er nogle klare problemer, som der må gøres noget ved.”

Også Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen, der er formand for Kulturudvalget, og som havde arrangeret høringen, havde et positivt indtryk af debatformen:

”Jeg synes rent faktisk ikke, at det var en skyttegravskrig. Jeg synes, at der var opblødning fra nogle af de parter, som jeg havde forventet stod mere stejlt eller stenstøtte-agtigt i skyttegraven. Men det gjorde de ikke,” sagde Flemming Møller Mortensen, der tværtimod var overrasket over, hvor konkrete forslag der blev ført frem fra gæstepanelet.

”Og jeg ser ingen barrierer for, at de ting, der blev båret frem i dag, rent politisk kan blive fundamentet for forandringer på området. Det, som påvirker loven, tager vi naturligvis op. Enten helt konkret i forhold til de enkelte forslag eller i forhold til en større revidering af Medieansvarsloven. Der kan ikke nå at ske noget inden sommerferien, men der kan godt ske noget i efteråret eller i første halvår af 2013,” fortalte formanden, der nu sammen med udvalgene vil evaluere høringen og vurdere, om der er brug for lovændringer.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også