I 2011 havde BT en trist topplacering. Tabloidavisen var det medie, der tabte flest sager i Pressenævnet - i hele syv ud af 13 sager afgjorde nævnet således, at formiddagsavisen havde overtrådt de presseetiske regler.

Og står det til forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, så bør det være de medier som BT, der ”bruger” Pressenævnet mest, der også betaler for omkostningerne til nævnet. Det foreslog han ved gårsdagens mediehøring i Folketinget, hvis formål bl.a. var at diskutere mediernes ansvar og pressenævnets beføjelser:

”Det handler om at få en ordning, der allerede eksisterer ved det svenske pressenævn, og som siger, at de medier, der får en fældende kendelse, skal betaler et gebyr. Henholdsvis et gebyr for store medier og et mindre medier,” foreslog Oluf Jørgensen.

Handler om rimelighed
I dag er det i forvejen medierne, der selv finansierer omkostningerne til Pressenævnet, men fordelingen af udgifterne er fast, således at DR og TV2 betaler halvdelen, mens aviser, fagpresse m.m. står for resten.

Men ifølge Oluf Jørgensen vil en ændring i gebyrfordelingen have en gavnlig effekt i forhold til mediernes ansvarlighed og være mere rimeligt for de medier, som der aldrig eller sjældent bliver klaget over til Pressenævnet:

”Hvis man f.eks. tager Kristeligt Dagblad, så kan jeg ikke erindre, at de har fået en fældende kendelse i Pressenævnet, og hvorfor skal de betale for BT, som var det medie, der fik flest fældende kendelser sidste år. Det handler om rimelighed,” lyder det fra forskningschefen.

Nej til forslag
Men i foreningen Danske Medier er der ikke opbakning til en ændring af gebyrerne:

”Jeg synes, at det ville være lidt mærkeligt, hvis dem, der trækker mest på nævnet, skal betale mest for det. Det ville måske afholde nogen fra at bringe forskellige typer historier, der kan være kontroversielle. Så kan det godt være, at der er nogen, der trækker mere på ydelserne end andre, men jeg tror, at vi skal gøre det sådan,” lyder det fra Danske Mediers formand, Per Lyngby, der i stedet opfordrer til mere dialog mellem medierne.

Men ifølge Oluf Jørgensen er der ikke hold i forklaringen om, at medierne med en anden gebyrordning vil holde tilbage, når det gælder kontroversielle historier, i frygt for at skulle betale flere udgifter til Pressenævnet:

”Nej, det tror jeg slet ikke på,” lyder det kort fra Journalisthøjskolens forskningschef.

I dag ser fordelingen af omkostninger til nævnet sådan ud (kilde: Pressenævnets hjemmeside):

Danmarks Radio: 29%
TV 2: 21%
Danske Dagblades Forening: 41%
Dansk Magasinpresses Udgiverforening: 3%
Landsrepræsentationen for Danske Distriktsblade og Lokalaviser [Ugeaviserne]: 3%
Dansk Fagpresse [Danske Specialmedier]: 3%

- TBC