Man bliver ikke rig af at udvikle apps

Det er kun meget få udviklere af mobile apps, der kan score en fortjeneste på det. En ny undersøgelse fra App Promo viser, at 59 pct. af udviklerne ikke har haft så meget som en krone i overskud. Der skriver Ars Technica. Otte ud af ti udviklere af apps fortæller, at man ikke tjener nok til at holde en forretning kørende.
MediaWatch

Det er kun meget få udviklere af mobile apps, der kan score en fortjeneste på det. En ny undersøgelse fra App Promo viser, at 59 pct. af udviklerne ikke har haft så meget som en krone i overskud. Der skriver Ars Technica.

Otte ud af ti udviklere af apps fortæller, at man ikke tjener nok til at holde en forretning kørende.

Grunden hertil skal findes i det enorme udbud af applikationer, der eksisterer, påpeger en app-udvikler.

”Det er meget sandsynligt, at din app aldrig bliver fundet, hvis den ikke klarer at komme med i top 100 eller top 200 listerne. Du kan ikke regne med, at brugerne tilbringer en masse tid med at scrolle ned i bunden af listerne, hvor din app ligger ensomt og forladt,” siger udvikler Pat McCarron.

En del af problemet findes også i gratiskulturen. Brugerne forventer gode applikationer, der enten er meget billige, eller også helt gratis.

I juni måned sidste år udgjorde freeminimum-apps - det vil sige apps der er gratis at downloade, men hvor brugerne kan købe sig til ekstra funktioner i app'en - 65 pct. af de 100 mest indtjenende apps. Det tal var på bare 39 pct. i januar 2011.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også