Groggy mediemarked efter skidt start på året

Mediebranchens første kvartal i 2012 undgik med nød og næppe den rene fiasko.

Medieomsætningen i de første tre måneder krøb ned i index 101 og var ramt af nedbremsninger hos de fleste mediekategorier. Hele mediemarkedet vandt blot 15 mio. nye kroner i kvartalet. Det svage resultat skyldtes, at dagblade (-12 pct.) og fagblade/tidskrifter (-14 pct.) hang i håndbremsen, kombineret med at de normalt trofaste vækstmediegrupper, der plejer at trække markedet op, også faldt af på den.
Per Fanefjord Laursen

Mediebranchens første kvartal i 2012 undgik med nød og næppe den rene fiasko.

Medieomsætningen i de første tre måneder krøb ned i index 101 og var ramt af nedbremsninger hos de fleste mediekategorier.

Hele mediemarkedet vandt blot 15 mio. nye kroner i kvartalet. Det svage resultat skyldtes, at dagblade (-12 pct.) og fagblade/tidskrifter (-14 pct.) hang i håndbremsen, kombineret med at de normalt trofaste vækstmediegrupper, der plejer at trække markedet op, også faldt af på den.

Digitale medier (ex. Search) voksede med 11 procent, mens den ellers vækstsikre tv-kategori var nede og skrabe bunden med et skuffende index 102.

Det lykkedes dog magasiner/ugeblade (+8 pct. ) og lokale/regionale ugeaviser (+8 pct.) at trække markedet lidt den modsatte vej.

Kvartalets store sejrherre var ‘biograf’ med en vækst på 45 pct.

Bureauer uenige om 2012
OMD's Trading Director Claes Braagaard er ikke specielt overrasket over tendensen: 

"Vort samlede estimeret årsresultat er 0,8 procent vækst, så udviklingen er helt i tråd med vores estimat for året og kommer ikke som nogen overraskelse."

I MediaWatchs forecast 2012 spåede Aegis Media en nulvækst, GroupM troede på  +2,2 pct., og IUM sagde  +4,2 pct.

Grufuld marts
Det sløve kvartal kan primært kaste skylden på marts måned, hvor hele mediemarkedet foretog en hård nedbremsning. Omsætningen lå 10 pct. under marts 2011, hvilket konkret betød at markedet i alt smed 44 mio. kr. over bord.

Store kategorier som dagblade og tv lå henholdsvis 13 og 12 pct. dårligere end marts 2011. Selv omsætningen til digitale medier (ex. Search) var ni pct. under 2011. Search alene var fire pct. under 2011.

Enkelte kategorier havde en heldigere forårsmåned, som f.eks. biograf (+7 pct.) og radio (+6 pct.)

DRRB’s opgørelser af medieomsætningen er baseret på indberetninger af det månedlige netto mediaindkøb i reklamebranchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også