Der er sket en del, siden Peter Barron trådte sine journalistiske barnesko på britiske tv-stationer i begyndelsen af 1990'erne. Det var i en verden uden internet, mobiltelefoner og avancerede søgemaskiner. Dengang skrev journalisterne stadig på skrivemaskiner, og ville man finde information om et specifikt emne, skulle man henvende sig på et bestemt kontor, hvor man fik lov til at bladre store hæfter igennem med gamle artikler, der var klippet ud og klistret ind på siderne.

Sådan er det ikke længere, og det skal journalister være glade for, mener Peter Barron, der bl.a. har været redaktør på BBC’s Newsnight-program. I dag er han Googles kommunikationsdirektør for Europa, Mellemøsten og Afrika og mener, at medierne skal være mere positive i forhold til at bruge data og værktøjer på nettet i deres journalistik:

”På bare 20 år er medielandskabet ændret totalt. Ofte hører man meget pessimisme, når det gælder nutidens journalistik og ikke mindst inden for dagbladene. Men hvis man træder et skridt tilbage og tænker på alle de redskaber, som er kommet i løbet af den tid, så er der i dag virkelig enorme muligheder for journalister for at bedrive god journalistik. Så længe de altså er villige til at tage imod de nye redskaber,” fortalte Peter Barron, da MediaWatch mødte ham i København i fredags.

Her var han indbudt til at tale ved Nyhedshacker 2012-konferencen, arrangeret af Dagbladet Information og DONA, hvor emnet netop var fremtidens journalistik, og hvordan journalister kan lave bedre journalistik ved hjælp af data og værktøjer på nettet.

Fra instinkt til data
Ifølge Peter Barron kan redskaberne på nettet ikke alene bruges til at grave gode historier op - de kan også bruges til at hjælpe de mange medier, som kæmper med at tjene penge på nyheder online, ved at vise, hvad folk er interesseret i at læse om:

”Redaktører har altid sat en ære i at følge deres instinkt og vide, hvad læseren ønsker, og hvad der er en stor historie. Og selv om det også er vigtigt i dag, så er det meget svært alene at stole på mavefornemmelse. Et eksempel er aviserne, som i de fleste tilfælde i dag ikke bruger de muligheder, der er til stede. De historier, som aviserne har på nettet, er ofte en version af artikler i den trykte avis. De tager ikke højde for, hvad jeg som læser går op i, hvad jeg tidligere læst eller anbefalinger fra andre. Men det kommer snart,” siger Peter Barron.

Han mener, at onlinemedierne kan lære meget af handelssitet Amazon, som har haft succes ved at foreslå produkter til brugerne, som relaterer sig til produkter, de allerede har købt, eller som anbefales af venner. Det samme burde medierne gøre, men omvendt er han godt er klar over, at tingene ikke er helt så enkle, som det de kan virke udefra:

”Det er en svær overgangsfase for printmedierne. Punktum. Folk får mere og mere deres nyheder fra nettet, men annonce-pengene er endnu ikke fulgt helt med. Det er vi godt klar over, og vores tilgang i Google til den problematik er, at vi derfor samarbejder med nyhedsorganisationerne om at gøre det nemmere for dem at bruge vores værktøjer, fordi vi også selv har en interesse i, at der bliver produceret nyhedsindhold på nettet af høj kvalitet.”

Personaliserede nyheder som løsning
Alligevel får store internet-firmaer som Google og Facebook ofte hug for, at de, når det gælder annonce-kroner, skummer fløden i en grad, så det ikke efterlader mange muligheder for nyhedsmedierne for at overleve af reklamepenge.

Bl.a. har en ny undersøgelse fra Oxford Universitetet vist, at små nyhedssites på nettet, der ikke har en stor medieorganisation i ryggen, har meget svært ved at få forretningen til at løbe rundt, fordi annonce-pengene i vid udstrækning går uden om dem og i stedet ender i lommerne hos Google og andre net-giganter.

Men den køber Peter Barron ikke:

”Sådan er det ikke. På Google News sender vi hver måned over fire milliarder kliks over på nyhedssider og giver omkring seks milliarder dollars i annonce-penge til udgiverne. Og hvis man tænker på, hvordan vi generelt tjener vores penge, så er det ikke i forhold til nyheder, men andre produkter. Hvis du f.eks. på Google søger på ”David Cameron” (britisk premierminister red.), kommer der nærmest ingen annoncer. Men søger du på ”digitalkamera”, kommer der til gengæld rigtig mange,” siger Peter Barron, der mener, at ansvaret ligger hos nyhedsorganisationerne selv:

”Alle de gamle nyhedsorganisationer arbejder på at finde en bæredygtig forretningsmodel for nyhedsproduktion på nettet, og jeg er overbevist om, at den er derude. Men der er endnu ikke nogen, der har fundet svaret. Jeg tror, at f.eks. mere personaliserede nyheder kan være en af løsningerne, eftersom du dermed også har informationer om, hvem der læser hvilke nyheder, hvilket helt klart vil være meget attraktivt for annoncører.”

Også muligheder for danske medier
Når snakken falder på, hvordan medierne skal overleve på et lille marked som danske, er der ifølge Peter Barron også løsninger - og en af dem er at se ud over landets grænser:

”Hvor danske medier tidligere har været begrænset til Danmark og måske kun til lokale steder i Danmark, så har også danske medier i dag muligheden for at sprede forretningen ud og levere nyheder til udlandet, hvad enten det er på dansk, eller hvis det bliver oversat til andre sprog. F.eks. er der mange flere oversættelsesmuligheder i dag, og derfor er det ikke umuligt for danske medier at blive læst og værdsat i udlandet. Intet af det her er naturligvis let, og hvis vi kendte svarene på alle problemerne, så ville vi selvfølgelig være i gang med at ændre tingene allerede. Så der er ingen tvivl om, at vi stadig er i en eksperimenterende fase, men jeg synes, at mulighederne er der.”

I Danmark er 2012 blevet udnævnt til at være året, hvor betaling for indhold på nettet virkelig slår igennem – tror du, at det er vejen frem?

”Jeg ved det ikke. Det er naturligvis et valg, medierne selv skal tage. I den sammenhæng er vi en slags agnostikere. Nogle gange er det som om, at folk tror, at Google kun bakker op om annonce-finansierede modeller i stedet for betalingsmodeller. Men sandheden er, at vi er med på at samarbejde med aviser, uanset hvilken model de vælger. I sidste ende bliver det læseren, der bestemmer, hvad der virker. Hvis indholdet er tilpas interessant og anderledes, at det er værd at betale penge for, og hvis betalingsløsningen er nem og friktionsløs, så er der ikke nogen grund til, at det ikke skulle virke,” siger han og henviser til, at der allerede er lovende udmeldinger fra eksempelvis The Economist, Financial Times og senest New York Times, når det gælder digitale abonnementer.

For afhængig af digitale medier?
Men i al glæden over de mange nye teknologiske redskaber, som journalisterne har fået i hænderne, siden Peter Barron trådte ind i journalistikkens verden i begyndelsen af 1990’erne, kan man spørge sig selv, om det hele ikke kan blive for meget. Om journalister kan blive for afhængige af nettets værktøjer, og om det ikke var bedre nogle gange at søge ud af kontorets hjemlige rammer og opsøge historierne på gaden? Ifølge Peter Barron er det i hvert fald en væsentlig pointe:

"De værktøjer, som er kommet i løbet i årenes løb, er utrolige. Men hvis jeg var redaktør, og jeg havde en journalist, der kun fandt sine historier på Google, så vil jeg da synes, at det var foruroligende, og jeg ville have, at vedkommende også tog ud og snakkede med mennesker,” siger den tidligere BBC-redaktør, der omvendt holder fast i, at der med værktøjerne er en masse fordele, der bl.a. gør, at medierne kan fokusere på kvalitetsjournalistikken:

”De digitale værktøjer kan bruges til at løsne tingene op. Folk taler om, hvor dyrt det er at lave undersøgende journalistik, og det er også rigtigt. Men hvis nyhedsorganisationer kan bruge digitale medier til at lave noget af rugbrødsjournalistikken, så ressourcerne kan kanaliseres over på kvalitetsjournalistikken, så bør de gøre det. Et eksempel kan være voxpops, hvor man normalt sender journalister på gaden for at finde meninger. Men i disse dage kan meninger også findes på f.eks. Twitter og andre steder på nettet. Der er naturligvis problemstillinger omkring det, men det er trods alt blot folks holdninger. Hvis du som medie skal bruge mange ressourcer på at indhente folks holdninger udefra, så er det her en måde at spare nogle penge. Så digitale værktøjer er utroligt brugbare for journalister, men det skal naturligvis ikke kun dreje sig om værktøjer.”

- TBC