Berlingske Business lancerer talentnetværk

I går kårede Berlingske Business Magasin, i særnummeret 'Talent100', 100 af dansk erhvervslivs største unge talenter. Selvsamme profiler får nu tilbuddet om at blive medlem af et nyt talentnetværk, som mediehuset lancerer. Det skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse.

“Det er et skridt videre i opbygningen af et stærkt community omkring Berlingske Business. Indtil nu har vi primært koncentreret os om at arrangere konferencer og events, men nu er vi også begyndt at arbejde på at tilbyde netværk, og her er det helt oplagt at begynde med de unge talenter. Det drejer sig om fremtidens topledere i erhvervslivet, og de kan blive rigtig gode og loyale ambassadører for os,” forklarer tidligere redaktør for Berlingske Nyhedsmagasin, Pia Fulgsang Bach, der står i spidsen for projektet i en nyoprettet stilling som business community redaktør. 

Medlemskab af Talent100, Gruppe1 som netværket hedder, koster virksomhederne 14.500 ekskl. moms for et år. Inkluderet i prisen er en app-version af Berlingske Business Magasin samt gratis adgang til tre af de konferencer, Berlingske Business arrangerer.

Pia Fuglsang Bach forventer, at mellem 20 og 30 talenter bliver en del af netværket. Og hun regner med tilsvarende deltagerantal de kommende år.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også