Bedre betingelser for mere web-radio

Danske Medier (radio) har indgået en ny aftale med Gramex. som gør det økonomisk lettere for radiostationer at søsætte rene internetkanaler og tilbyde podcast af eftertragtede programmer - som DR har en vis succes med.
Per Fanefjord Laursen

Danske Medier (radio) har indgået en ny aftale med Gramex. som gør det økonomisk lettere for radiostationer at søsætte rene internetkanaler og tilbyde podcast af eftertragtede programmer - som DR har en vis succes med.

Privatejet radio fik for godt ét år siden lempet sine musikafgifter på almindelig broadcast radio - på FM og digital distribution - i forlængelse af, at Koda udskiftede ledelsen.

Direktør i Danske Medier, Marianne Bugge Zederkof, er meget tilfreds med de nye aftaler, som kan fremme et mere mangfoldigt digitalt medieudbud.

”Jeg er glad for, at vi i en god dialog med Gramex har fået indgået nye aftaler omfattende netradio og on demand. For Danske Medier/Radioerne er det helt afgørende, at der fortsat findes private kommercielle alternativer til DR’s tilbud, så borgerne får alternative tilbud," siger hun og minder om, at det forudsætter, at de kommercielle stationers vilkår ikke forringes.

De nye aftaler med Gramex har netop sat ANR i stand til at knopskyde med fire nye rene digitale brands. 

De aftaler, der er forhandlet mellem Danske Medier/Radioerne og Gramex, gælder også for lokale radiostationer, der ikke er medlem af foreningen og for de ikke-kommercielle lokalradioer.

Radioerne er en del af den nye brancheorganisation Danske Medier. Danske Medier er branche- og interesseorganisation for mere end 500 medievirksomheder, herunder størsteparten af de danske kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også