Betalingsmur viser gode takter hos New York Times

Avismastodonten New Times York aflagde torsdag årets første kvartalsregnskab. Og her var der både gode og dårlige nyheder, skriver Bloomberg. For mens annonceindtægterne på både print og online faldt, så var der grund til tilfredshed på abonnementsfronten. New York Times kunne nemlig prale med, at antallet af digitale abonnementer er steget med 24 procent – fra 380.000 i slutningen af 2011 til 472.000 i midten af marts.
Thomas Bo Christensen

Avismastodonten New Times York aflagde torsdag årets første kvartalsregnskab. Og her var der både gode og dårlige nyheder, skriver Bloomberg.

For mens annonceindtægterne på både print og online faldt, så var der grund til tilfredshed på abonnementsfronten. New York Times kunne nemlig prale med, at antallet af digitale abonnementer er steget med 24 procent – fra 380.000 i slutningen af 2011 til 472.000 i midten af marts.

New York Times har ikke offentliggjort indtægtstallene for de digitale abonnementer, men nyheden er alligevel interessant, eftersom det er nu snart er et år siden, at avisen oprettede en betalingsmur på deres hjemmeside. Lige siden har aviser verden over fulgt med i, om avisen ville få succes med indførelsen af betalt indhold.

Og ifølge Arthur Sulzberger Jr., der både fungerer som adm. direktør og bestyrelsesformand for avisen, er der tale om en succes:

”Vores læsere har taget godt imod de digitale abonnementer, og vi forventer at bygge videre på denne stærke begyndelse, når vi starter vores andet år med betalingsmuren på nettet,” siger han.

New York Times’ betalingsmur er en såkaldt klikkekorts-model, hvilket betyder, at læserne kan se et antal gratis artikler om måneden, hvorefter de skal betale for indholdet. Køber man i stedet et digitalt abonnement, kan man læse alt indhold på nyt.com. Hidtil har læsere af avisen på nettet kunne læse 20 artikler gratis om måneden, men fra begyndelsen af april satte New Times York ekstra mursten i betalingsmuren ved at skære det tal ned til 10.

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også