Dyremose bekymret for mediestøtte-nøl

Da det tidligere konservative folketingsmedlem Henning Dyremose blev sat i spidsen for den VK-regerings mediestøtteudvalg, svor han, at udvalget ikke ville blive en syltekrukke for mediestøtte-omlægningen. Ironisk nok er Henning Dyremose nu bekymret for, at der går syltekrukke i udvalgets arbejde, der blev afsluttet med en rapport i efteråret 2011.

Da det tidligere konservative folketingsmedlem Henning Dyremose blev sat i spidsen for den VK-regerings mediestøtteudvalg, svor han, at udvalget ikke ville blive en syltekrukke for mediestøtte-omlægningen.

Ironisk nok er Henning Dyremose nu bekymret for, at der går syltekrukke i udvalgets arbejde, der blev afsluttet med en rapport i efteråret 2011.

"Min bekymring for, at rapporten ikke ville blive anvendt, som den var tænkt, er steget, som tiden er gået. Det vi leverede, var en grydeklar løsning, som man - hvis der ikke havde været regeringsskifte - kunne have begyndt at forhandle om 1. oktober, og fået de første ting gennemført relativt hurtigt. Når de nu har trukket den i foreløbigt et halvt år, så ved vi jo godt, at der tidligst kommer noget med virkning fra finansloven i 2013. Det efter min mening en uheldig forsinkelse. Hvis politikerne også vil skære, så er det både en uheldig forsinkelse og en uheldig udvikling set fra en demokratistøtte-tankegang," siger Henning Dyremose til Journalisten.dk.

Henning Dyremoses kommentar kommer efter, at det i fredags kom frem, at mediestøtte-revisionen kan blive ramt af sparekrav.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også