"Det har ikke været det at være eneejer, der har været i fokus"

I går ændrede MediaWatch status i JP/Politikens Hus organisationsdiagram - fra 60 pct. til 100 pct. ejet datterselskab. Det skete i forbindelse med A-Pressens salg af andelen på 40 pct. i MediaWatch, som LO's medieselskab købte sammen med nyhedsbureauet Newspaq i 2006, som A-Pressen ligeledes solgte i går.

I går ændrede MediaWatch status i JP/Politikens Hus organisationsdiagram - fra 60 pct. til 100 pct. ejet datterselskab. Det skete i forbindelse med A-Pressens salg af andelen på 40 pct. i MediaWatch, som LO's medieselskab købte sammen med nyhedsbureauet Newspaq i 2006, som A-Pressen ligeledes solgte i går. Jyllands-Postens direktør Claus Hovge Andersen svarer her på fem spørgsmål om købet.  

1. Hvor længe har I ønsket at blive eneejere?

"Det er ikke et ønske, der har været, men vi har i forbindelse med lanceringen af FinansWatch, som var den første nye "Watch" efter MediaWatch, kunnet se nogle synergier og forretningsmæssige muligheder i at være ét selskab. Det har ikke været det at være eneejer, der har været i fokus. Vi har været glade for samarbejdet med Bjarne og A-Pressen."

2. Hvilke overvejelser har i gjort jer for og imod et køb?

"I kraft af vores investering i tre yderligere Watch-sites har vi set det som naturligt også at få MediaWatch ind under "vores vinger". Den abonnementsdrevne forretning tror vi på, og derfor var det naturligt også at eje MediaWatch."

3. Hvor ser I de største muligheder for at opnå flere synergieffekter imellem MediaWatch og de øvrige Watch-medier?

"Der er en lang række synergier, som vi vil kunne udnytte. Her tænker jeg specielt på IT, marketing og salg. Vi har jo i dag synergier i watch-familien, og disse vil vi selvfølgelig også finde anvendelse for på MediaWatch. Men i kraft af vores tidligere ejerskab tror vi ikke, at der vil blive oplevet så stor forskel."

4. MediaWatch har for nylig fået konverteret gæld for 7,5 mio. kr. til aktiekapital - hvordan indgår det i handlen, og hvorfor var det vigtigt at gøre inden overtagelsen?

"Det har været en beslutning, der er foretaget for et stykke tid siden og har ikke haft relation til denne handel. Det er et tilfælde, at det tidsmæssigt ser sådan ud."

5. En af A-Pressens begrundelser for at sælge har været, at MediaWatch ikke længere har strategisk betydning for selskabet. Hvilken strategisk betydning har MediaWatch for JP i dag?

"MediaWatch indgår i WatchMedier og er en del af den abonnementsbaserede forretning, som JP tror på og investerer i. Derfor har MediaWatch i sagens natur en strategisk betydning. Det produkt, som MediaWatch leverer til markedet, er kvalitetsjournalistik, og det er af høj relevans for kunderne. Sådan en ydelse af sådan en kvalitet er af stor betydning, og viser at brugere vil betale for kvalitetsindhold."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også