Newspaq fyrer tre medarbejdere

Med Ritzau som ny ejer af Newspaq sker der samtidig ændringer internt hos nyhedsbureauet. ”Jeg har i dag opsagt tre faste medarbejdere. Jeg har ikke kendskab til, at der kommer flere fyringer,” siger Kristoffer Gravgaard, der hidtil har været chefredaktør og adm. direktør. Men også hvad angår hans egen stilling er fremtiden uvis:
Thomas Bo Christensen

Med Ritzau som ny ejer af Newspaq sker der samtidig ændringer internt hos nyhedsbureauet.

”Jeg har i dag opsagt tre faste medarbejdere. Jeg har ikke kendskab til, at der kommer flere fyringer,” siger Kristoffer Gravgaard, der hidtil har været chefredaktør og adm. direktør.

Men også hvad angår hans egen stilling er fremtiden uvis:

”Jeg er midlertidig direktør i butikken nu, men det er ikke afklaret, hvad min rolle måtte være fremover,” siger Kristoffer Gravgaard, der samtidig ikke vil kommentere, hvorvidt han personligt ønsker at fortsætte som chef for nyhedsbureauet på sigt.

Det var en svær konkurrence
A-Pressen sælger Newspaq, fordi det ifølge dem selv ikke er lykkedes at få Newspaq til at løbe rundt økonomisk – hvordan har du det med det?

”Det har været en stor udfordring at finde store nyhedsbureau-kunder på det danske marked, og det er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Jeg må erkende, at det ikke har været let i en konkurrencesituation med to andre nyhedsbureauer. Men jeg er glad for den kamp og den proces, vi har været igennem. Vi har lavet rigtig mange gode nyheder, og vi har haft nogle meget dygtige medarbejdere.”

Hvad betyder ejerskiftet redaktionelt?

”Ambitionen er, at Ritzau skal fokusere på generelle nyheder, mens vi skal lave specialiserede nyhedstjenester. Vi skal bl.a. have fokus på radioudsendelser og lave særleverancer, som når vi f.eks. har lavet håndholdte guides til 3Fs medlemmer.”

Hvad kommer ejerskiftet ellers til at betyde for Newspaq?

”Jeg tror, at de to varemærker vil styrke hinanden, og at det bl.a. vil styrke vores brand, når vi går ud til nye kunder. Samlet set kommer vi til at have en større journalistisk muskel, hvor vi også kan få gavn af Ritzaus 60 journalister. Hvis de f.eks. laver et interview, kan vi bruge det i vores radionyheder.”

Ritzau købte for et par år siden nyhedsbureauet Direkt, som bagefter blev lukket – forventer du, at det samme kan ske med Newspaq?

”Jeg tror, at det som Ritzau siger, det er det, som de har tænkt sig at gøre, og dermed bliver der ved med at være et Newspaq.”

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også