Tømmermændsstjerner med i Klovn-film

Endnu en fjer er landet i Casper Christensens og Frank Hvams klovnehatte. Det er nemlig nu en kendsgerning, at den amerikanske instruktør og skuespiller Danny McBride er med i de to komikeres amerikanske 'Klovn - The Movie'-projekt. Det skriver BT.dk.
Thomas Bo Christensen

Endnu en fjer er landet i Casper Christensens og Frank Hvams klovnehatte. Det er nemlig nu en kendsgerning, at den amerikanske instruktør og skuespiller Danny McBride er med i de to komikeres amerikanske 'Klovn - The Movie'-projekt. Det skriver BT.dk.

Filmen skal produceres af manden bag de to ekstremt populære Hangover-film, 'Tømmermænd i Vegas' og 'Tømmermænd i Thailand'. Det skal munde ud i en Hollywood-version af den danske succes-film.
Det er lykkedes Casper at lande en aftale om en såkaldt option med et af verdens største filmselskaber, Warner Bros.

”Det er sindssygt spændende. Ikke bare er Frank og jeg super glade for, at McBride har sagt ja. Det er også stort, at Todd Phillips, som er produceren bag de to 'Hangover'-film, er tilknyttet. Det er en kæmpe ære. Kan simpelthen ikke blive bedre,” siger Casper Christensen til bt.dk.

Ifølge filmselskabet Warner Bros' pressemeddelelse skal McBride både skrive, producere og spille med i "Clown", som den kommer til at hedde i den amerikanske version. McBride er kendt fra amerikansk tv og film. Han spillede med i Tom Cruise-filmen 'Tropic Thunder', 'Heartbreak Kid' og senest Natalie Portman kultfilmen 'Your Highness'. Ifølge flere amerikanske netmedier er McBride udset til at spille Frank i den nye film.

Den danske version af 'Klovn' får premiere i USA den 27. juli.

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også