Casper Christensen bryder med Se og Hør

Det sluttede, inden det rigtig begyndte. Nogenlunde sådan kan man opsummere det, som Se og Hør kalder ”et prøveægteskab” mellem bladet og komikeren Casper Christensen. Komikerens comedy-selskab, Funnyhaha, har i de seneste tre måneder leveret indslag til serien ”Satirepolitiet”, men nu er det altså slut. 
Thomas Bo Christensen

Det sluttede, inden det rigtig begyndte.

Nogenlunde sådan kan man opsummere det, som Se og Hør kalder ”et prøveægteskab” mellem bladet og komikeren Casper Christensen.

Komikerens comedy-selskab, Funnyhaha, har i de seneste tre måneder leveret indslag til serien ”Satirepolitiet”, men nu er det altså slut. 

Ifølge bladets chefredaktør, Kim Henningsen, har der været et par sager, der viser, at det kan være svært for en kendt komiker og et nærgående ugeblad at have en så tæt relation, skriver Se og Hør.

Casper Christensen, der tidligere har haft et anstrengt til sladderbladet, siger om bruddet:

”Se og Hør har altid været en del af mit voksne liv, hvilket bestemt ikke altid har været frivilligt. Jeg indgik samarbejdet med Se og Hør med intentionen om at få drejet bladet over i en humoristisk retning. Jeg håber på, at sladderjournalistikken kan blive ved med at handle om kendte - men hellere med et glimt i øjet end en telelinse i busken.”

Ifølge Se og Hør fortsætter ”Satirepoliti” uændret.

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også