DR overvejer ’Husk Lige Tandbørsten’ i tv-krig

DR kigger i gemmerne for at finde på gode idéer, der kan vinde seernes gunst, når fredagskrigen snart bryder ud med TV 2’s ’Vild Med Dans’. Det skriver MSN Starlounge. ’Husk Lige Tandbørsten’ var en dansk version af det engelske Channel 4-show ’Don’t Forget Your Toothbrush’, der blev sendt i 26 afsnit i foråret og efteråret i 1995.
MediaWatch

DR kigger i gemmerne for at finde på gode idéer, der kan vinde seernes gunst, når fredagskrigen snart bryder ud med TV 2’s ’Vild Med Dans’. Det skriver MSN Starlounge.

’Husk Lige Tandbørsten’ var en dansk version af det engelske Channel 4-show ’Don’t Forget Your Toothbrush’, der blev sendt i 26 afsnit i foråret og efteråret i 1995.

Og det lader til, at DR er glade for relanceringer.

”Der er en retrobølge på underholdningsområdet,” har Lotte Lindegaard, kanalchef for DR1, tidligere sagt til Børsen, og DR1 har for nyligt genoplivet det gamle format ’Her er dit liv’.

”Når man laver en ny udgave af et gammelt program, så er spørgsmålet, hvor meget man skal lave om. Der er helt klart nogle ting, der kan strammes op på. Det samme gælder hele scenografien. Og rent indholdsmæssigt er der selvfølgelig også nogle ting, der ikke holder i 2012. Men der er også mange ting, der faktisk stadig holder. Da jeg så de gamle programmer igen, var jeg helt forbavset over, hvor højt tempoet egentlig er,” siger DR1’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme, til MSN Starlounge.

DR1 har bedt fire produktionsselskaber om at komme med forslag til hvordan programmet kunne se ud. Og først når de ligger klar, bliver der taget endelig stilling.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også